
Magnus Monrad-Alexandersen
Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?
Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

På denne side
Her giver eksperterne fra Plutonic Media indsigt i både fordele og ulemper ved digital annoncering som nystartet webshop.
Der findes et hav af muligheder, når I skal markedsføre jeres virksomhed, og den sværeste opgave for de fleste webshopejere og marketing managers er ofte at finde ud af, hvordan I skal allokere jeres ressourcer. Men én ting er efterhånden sikkert: Internettets indgriben har efterhånden ændret marketing for altid, og I kommer derfor ikke uden om digital markedsføring. Og slet ikke, når I driver en webshop. Som webshopejere, eller marketingansvarlige for en webshop, er det en af jeres vigtigste opgaver at vurdere og evaluere, hvilke digitale kanaler der er de mest profitable for jeres forretning – og det er ikke altid en nem opgave. Især i den begyndende fase kan det være enormt svært at afgøre, hvordan jeres digitale indsatser skal prioriteres. I er muligvis begrænset af et budget, og højst sandsynligt har I heller ikke ret mange data at gå ud fra. Det digitale marketing bureau Plutonic Media har udarbejdet en bred og konkret guide til jer, der for nyligt har startet en webshop, og som synes, at digital markedsføring er noget svært at komme i gang med. God læselyst!
Inden vi slår hul på bylden og dykker ned i faget, markedsføring – og digital markedsføring, er det vigtigt, at vi lige får sat én ting på plads: I kommer ingen vegne med jeres digitale markedsføring, hvis ikke I kender jeres målgruppe. I er simpelthen nødt til at have en indsigt i deres digitale adfærd. Og først og fremmest er I nødt til at vide, hvor de befinder sig. I langt de fleste cases vil I opleve, at jeres målgruppe befinder sig på flere forskellige platforme. Kunsten derefter er at nå ud til dem på den rette platform på det rette tidspunkt. Dernæst er I nødt til at have en indsigt i, hvordan I kan skabe den perfekte digitale kunderejse. Hvor mange touchpoints skal der til, og hvornår skal I ramme dem med hvilket budskab.
Herunder får I et overblik over de mest populære kanaler inden for digital markedsføring:
I grove træk er annoncering på Google og SEO to oplagte digitale kanaler til at ramme jeres målgruppe, når de har et erkendt behov. På modsatte banehalvdel har vi annoncering på sociale medier og e-mail markedsføring, som er oplagte kanaler til at skabe et behov hos målgruppen, som ikke nødvendigvis er til stede i forvejen.
For langt de fleste webshops findes der massevis af muligheder og potentiale for at få succes med alle fire kanaler, og derfor kan det være svært at prioritere, hvilke kanaler og markedsføringsindsatser der skal have mest opmærksomhed. Dét findes der desværre ikke et endegyldigt svar på, da alle cases er unikke, men fælles for de fleste cases kan det være farligt at lægge alle æg i én kurv. Mest optimalt er det, hvis alle de fire grundlæggende markedsføringskanaler spiller sammen, så I opnår den synergieffekt, vi kalder for holistisk markedsføring. Men holistisk markedsføring tager tid at opnå, og I skal jo starte et sted. Nedenfor vil vi derfor kort gennemgå jeres muligheder inden for de forskellige kanaler og deres fordele og ulemper, så I forhåbentligt kan komme tættere på det optimale marketingmix til jeres nystartede webshop.
Google Ads er en særdeles effektiv kanal, når I skal nå ud til potentielle kunder, som alt andet lige er mere købeklar sammenlignet med mange andre kanaler. Alle søgeforespørgsler på Google er nemlig aktiveret på baggrund af et erkendt behov hos brugeren. Med en optimal strategi for Google annoncering vil I altså blive synlige for jeres målgruppe i det øjeblik, de søger efter lige netop de produkter, I tilbyder på jeres webshop. Med den rette strategi for søgeord og kampagner kan Google Ads altså hjælpe jer med at blive opdaget af potentielle kunder, som ellers ville handle hos jeres konkurrenter.
Ligesom med Google annoncering er SEO en særdeles effektiv kanal, når I skal nå ud til de personer i jeres målgruppe, der allerede har et erkendt behov for det produkt, I tilbyder. Forskellen på Google annoncering og SEO ligger dog helt grundlæggende i, at I betaler for det ene med jeres marketingkroner, og for det andet med jeres tid. I modsætning til Google Ads betaler I nemlig ikke for den trafik, I får ind til jeres side, når brugeren klikker på jeres søgeresultat. Til gengæld kræver det mange ressourcer, hvis I gerne vil have, at jeres søgeresultat skal ligge i toppen, hvilket er hele formålet med SEO. Med Google annoncering kan man sige, at I betaler jer til at være repræsenteret øverst i Googles søgeresultater. Det gør I ikke med SEO. Her går I ganske enkelt efter at overbevise Google om, at jeres søgeresultat fortjener at ligge i toppen.
På den anden banehalvdel af annoncering på Google og SEO har vi annoncering på de sociale medier. Her er Facebook annoncering helt klart den største spiller, og den egner sig i den grad også til webshops – store såvel som nystartede. Med Facebook annoncering kan I også vælge helt automatisk at annoncere på Instagram, og med den rette strategi og eksekvering kan denne kanal vise sig at være en af de (hvis ikke dén) mest profitable kanaler for jeres forretning. Med Facebook annoncering kan I nå ud til jeres målgruppe undervejs i hele kunderejsen, og derfor er det også en kanal, mange bruger til at skabe kendskab til deres forretning. Men ligesom Facebook annoncering er en oplagt kanal til at skabe kendskab til jeres produkter, er det også en oplagt kanal til at sikre, at de bliver lagt i kurven, da I kan ramme jeres målgruppe igen og igen via Facebook Retargeting.
Tip: I kan smugkigge i jeres konkurrenters aktive annoncer via Facebooks annoncebibliotek.
Med en struktureret og gennemarbejdet e-mail marketing strategi, kan nyhedsmails og ikke mindst e-mail automation være nøglen til en skyhøj omsætning, I næsten ikke tør drømme om for jeres nye webshop. For med den rette e-mail marketing strategi vil I skabe en relation til jeres kunder og potentielle kunder via effektiv (og automatiseret) en-til-en-kommunikation. Denne relation vil i sidste ende være nøglen til flere konverteringer og øget livstidsværdi. Ved hjælp af automatiseret e-mail marketing kan I byde jeres læsere velkommen, når de skriver sig op til jeres nyhedsbrev. I kan sende dem personaliserede e-mails baseret på demografiske data og adfærd, og I kan nå ud til dem på det helt rette tidspunkt ved for eksempel at påminde dem om deres efterladte indkøbskurv. E-mail marketing er meget mere end nyhedsmails og tomme salgsbudskaber, og som nystartede webshopejere bør I uanset hvad arbejde med e-mail marketing i større eller mindre grad.
Nu har I forhåbentlig fået et lidt bedre overblik over jeres muligheder med de fire grundlæggende kanaler inden for digital markedsføring, og måske sidder I så tilbage med spørgsmålet: ”Hvor skal jeg starte?” Som nævnt tidligere i guiden findes der desværre ikke ét endegyldigt svar på, hvilken kanal der vil være den mest profitable og derfor den største prioritet for netop jeres webshop. Ligesom det så ofte er med markedsføring, kommer det an på jeres marked, jeres produkt, jeres udgangspunkt samt konkurrencen på markedet.
Men uanset hvilke(n) kanal(er) I vælger at starte med eller bruge flest ressourcer på, kan I være stensikre på, at denne digitale markedsføringskanal vil være en disciplin for sig selv. Uanset om I kaster jer ud i Google annoncering, SEO, annoncering på sociale medier eller e-mail marketing, så vil I opleve, at det kræver tid og ikke mindst indsigt, hvis I skal opnå resultater. Derfor vil det for de fleste webshops være en fordel at få hjælp til opsætning og optimering af jeres kampagner og indsatser fra et digitalt marketing bureau, så I kan bruge jeres ressourcer på det, I er bedst til. Et digitalt marketing bureau kan hjælpe jer med alt fra sparring og prioritering af jeres marketingindsatser til opsætning og optimering af jeres kampagner.
Vælger I at klare opgaven selv, anbefales det, at I sætter jer grundigt ind i jeres muligheder og potentielle udfordringer inden for de forskellige kanaler, før I satser hele puljen.
Læs også hvordan I kommer godt i gang med jeres returprocedure.
Gør fragt nemt allerede i dag

Magnus Monrad-Alexandersen
Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.