Send pakker, paller og gods med BHS Logistics

Emma Dorthea Aunsbak

af Emma Dorthea Aunsbak

Send pakker, paller og gods med BHS Logistics

Endnu en transportør er landet i Shipmondo! Det er nu muligt at booke fragt med BHS Logistics gennem Shipmondo med jeres egen fragtaftale.

Vi byder nu et stort velkommen til endnu en ny transportør, nemlig BHS Logistics. Har I jeres egen fragtaftale med BHS Logistics, kan den blive opsat på jeres Shipmondo-konto, så I booker jeres fragt effektivt og samtidig får glæde af alle vores features. I kan samle alle jeres transportører og fragtaftaler på én platform og lade Shipmondo være jeres komplette fragtløsning i jeres hverdag, når I skal booke pakker, paller og gods til Danmark og resten af Europa. Har I endnu ikke jeres egen fragtaftale med BHS Logistics, så læs med her og bliv klogere på, hvad transportøren tilbyder.

Om transportfirmaet BHS Logistics

BHS Logistics er et moderne transportfirma, der sikrer, at jeres pakker kommer sikkert frem til både ind- og udland. Hos BHS Logistics sørger de for den bedste fragtløsning på tværs af landegrænser. De tilbyder fleksible logistikløsninger, specialopgaver og fragtruter med luft-, skibs- og vejtransport.

BHS Logistics håndterer både de små og store pakker, uanset om de skal til Rønne eller Stavanger. Med deres egne distributionscentre rundt i Danmark, sørger de for hurtige fragtløsninger og faste fragtpriser, der passer lige til jeres behov. Derudover tilbyder BHS Logistics lagerhotel og håndtering af gods forskellige steder i landet. Via deres eget system og gennem samarbejdspartnere, agenter og netværk, sørger de for, at jeres pakker kommer sikkert frem. Bliv familiær med logistikløsninger fra A-Z på tværs af landegrænser og gør jeres hverdag nemmere. Få jeres egen fragtaftale med transportøren og kom godt i gang med at booke fragt i Shipmondo.

Send med BHS Logistics gennem Shipmondo

Hos denne transportør er det muligt at benytte sig af flere forskellige kolli-typer samt forskellige former for emballage. I vælger i Shipmondo fragtproduktet Standard, I kan herefter vælge og tilføje forskellige kolli-typer, når I booker fragt med BHS Logistics. Her vælger I også hvilket land, pakken skal sendes til - I kan sende fra Danmark til hele Europa og Norden. Denne transportør benytter sig af dør-til-dør løsninger, det vil sige, at når I booker fragt gennem Shipmondo, bliver der automatisk booket afhentning hos jer. I tilfælde af annullering af fragt skal I kontakte BHS Logistics direkte.

Opret fragt og colli med BHS Logistics i Shipmondo

Når I bruger jeres fragtaftale med BHS Logistics gennem jeres Shipmondo-konto, kan I opsætte og designe personlige beskeder, og helt selv bestemme, hvad I vil skrive ud til jeres kunder. Har I kunder fra andre lande end Danmark, kan I lave personlige beskeder til hvert land, som I sender til. Med personlige beskeder får I en unik mulighed for at styrke købsoplevelsen for jeres kunder, ved at holde dem opdateret på pakkens status. I bestemmer selv hvornår i processen, I vil sende den personlige besked ud til jeres kunde - det kan f. eks. være når ordren behandles eller når pakken sendes.

I kan læse mere, om hvordan I opsætter personlige beskeder på jeres Shipmondo-konto.

Hvordan kommer man i gang?

For at booke fragt med BHS Logistics skal I have jeres egen aftale med denne transportør. Har I allerede jeres egen fragtaftale, kan I få den aktiveret på jeres Shipmondo-konto og derved samle alle jeres fragtaftaler ét sted.

Hvis I endnu ikke har en fragtaftale med BHS Logistics, men ønsker det, så skal I kontakte BHS Logistics for at skaffe jer jeres egen aftale. I kan selv kontakte BHS Logistics via kontaktsiden på deres hjemmeside

Vil I gerne vide mere om aktivering af egne fragtaftaler hos Shipmondo, kan I læse mere guide til egne fragtaftaler.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.