Indlæser...

6 tips: Fasthold salget under covid-19-krisen

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 20/04/2020

Der er brug for nytænkning af initiativer på din webshop under pandemien. Vi giver dig her tips og inspiration til, hvad du kan gøre.

6 tips: Fasthold salget under covid-19-krisen

På denne side

Hvordan skal du som webshopejer forholde dig til covid-19-krisen? Der kan være mange udfordringer og nødvendige tiltag, som du skal tage stilling til. Vi forsøger at hjælpe dig godt på vej.

Vi har her samlet en 6 gode råd, som du kan benytte på din webshop for at fastholde salget og skabe tryghed for dine kunder under corona-krisen.

Tips 1: Information er guld

Ligesom du sikkert har siddet med utallige spørgsmål om, i hvor høj grad dine leverandører er påvirket, hvordan dine samarbejdspartner håndterer udfordringerne, og hvordan transportørerne tackler distributionen, så sidder dine kunder også med spørgsmål. Det bedste du kan gøre er at informere om, hvordan du tackler situationen og hvad dine kunder kan forvente, når de handler hos dig. Selv hvis der ikke er ændringer, så kan det være en god idé at gøre opmærksom på det, så dine kunder føler sig trygge ved at handle hos dig.

Der er flere måder, hvorpå du kan gøre dette. Vi giver dig her nogle eksempler på, hvordan andre virksomheder kommunikerer på deres webshop.

Trendhim sælger smykker og accessories online. De har øverst på deres webshop fastgjort en bjælke med følgende opdatering fra d. 20. april: “Vi arbejder stadig og levering foregår som sædvanlig!”. Et simpelt budskab, der giver kunden ro i maven, når de handler på trendhim.dk.

Trendhims kommunikation under covid-19-krisen

Australian Bodycare arbejder ud fra samme princip. De linker dog direkte til et af deres produkter - et særligt efterspurgt produkt i disse tider. Vi gætter på, at det giver mersalg i kurven.

Australian Bodycare kommunikerer på webshop

Flere webshops, der også har fysiske butikker, kan have brug for at kommunikere ekstra og kan derfor oprette en landingsside til det formål. Cykelexperten har lavet en særskilt side, til deres information omkring deres håndtering af corona-virussen, deres åbningstider, vejledning og mest stillede spørgsmål.

Cykelexpertens webshop under corona

Her får kunden al den information, som er nødvendig for enten at handle på webshoppen eller besøge butikken. Du kan overveje at gøre det samme, hvis du har fysisk butik.

Tips 2: Tænk ud af boksen

Corona-krisen tvinger også webshop til at tænke anderledes. Der er mange webshops, hvis primære produkter er bundet op på, at mennesker kan samles. Det kan vi ikke i denne tid, og det udfordrer mange. Der er flere gode eksempler på, hvordan virksomheder ændrer og tilpasser sig til den nye situation. Et fantastisk eksempel på dette er Party In A Box, der sælger tilbehør og pynt til livets fester. Og dem er der jo ikke mange af for tiden. Iværksætteren Trine Hansen blev derfor tvunget til at tænke ud af boxen. Resultatet blev en påskebox med kreative aktiviteter til familier, der nu har ekstra meget tid sammen. Et resultat, der også reddede Party In a Box’s omsætning i marts, fortæller hun til BT.

Party In a Box tænker nyt og alternativ under corona

Måske du også kan tænke dit produkt anderledes eller sætte det i en nye kontekst?

Læs også vores case med Party In A Box.

Tips 3: Gør opmærksom på hjemmelevering

Vi kunne tidligere på måneden fortælle, at vi oplever et boost i hjemmeleveringer. Mange foretrækker, at få pakkerne leveret direkte til hjemmet, for at undgå risikoen for smittespredning i pakkeshops. Faktisk er antallet af hjemmeleveringer steget med 244 % i Shipmondo. I denne tid, hvor vi skal passe på hinanden, vælger flere webshop også at fremhæve hjemmelevering, så kunderne som det første ved, at det er en mulighed. Det gør forbrugernes søgeproces langt kortere. Et eksemplet er Bog&idé, der giver gratis hjemmelevering til deres klub-medlemmer og giver information på forsiden.

Bog og ide hjemmelevering under corona-krisen

Tips 4: Vær fleksibel

Denne tid er svær for både virksomheder og forbrugere. Det er en helt ny situation for alle. Derfor kan det være en god idé at være fleksibel i forhold til annulleringer, ombytning mm. Og igen er det en god idé at gøre opmærksom på samme, hvis du tilbyder en mere fleksibel løsning på din webshop. Et eksempel er Myselfie, der leverer photobooths til fester og begivenheder. De informerer deres kunder om gratis ombooking, hvis arrangementet er flyttet. Igen er bjælken øverst en god mulighed, da kunder og potentielle kunder vil se informationen som det første.

Myselfie ombytning under covid-19-krisen

Læs også vores case med Myselfie.

Tips 5: Giv flere leveringsmuligheder

Kunderne sætter krav til leveringsformen, og ved at tilbyde flere transportører og leveringstyper, sikrer du, at kunden de bedste muligheder for selv at vælge. Det styrker købsoplevelsen. Overvej om du ikke skal tilbyde flere transportører på din webshop. Du behøver ikke en aftale med hver transportør, for med Shipmondo får du adgang til en række aftaler med transportører som dao, Bring, GLS, PostNord og Danske Fragtmænd mfl.

Du kan også overveje at installere Shipmondo fragtmodul, så dine kunder selv kan ønske udleveringssted, når de bestiller til pakkeshops. På den måde kan dine kunder mindske og samle deres gøremål, når de henter pakker og eksempevisl handler ind.

Tips 6: Opdatér din returpolitik

En anden ekstra service, som du med fordel kan overveje, er din returpolitik. Mange kan have svært ved at nå at returnere deres pakke inden for 14 dage pga. lockdown, selv-isolation eller karantæne. Du kan derfor overveje, om du vil tilbyde 30 eller 60 dage fortrydelsesret.

Læs mere om dine muligheder for returnering gennem Shipmondo Returportal.

Vi har i dette blogindlæg vist eksempler fra flere webshops, men der er også andre kanaler, som du bør tage i spil, når du skal kommunikere med dine kunder. Det kan være sociale medier, nyhedsbreve, annoncering mm.

Læs også hvordan du kan optimere dit checkout.

Hvis du har brug for rådgivning til din fragt og leveringsmuligheder, så er du velkommen til at sende os en mail på support@shipmondo.com, så skal vi gøre vores bedste.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases