Jeres kunder ønsker nem returnering - også fra udlandet

Tea Krestine Johansen

af Tea Krestine Johansen

Jeres kunder ønsker nem returnering - også fra udlandet

En god returpolitik og effektive returprocedurer kan styrke forbrugernes tillid, købsoplevelse og loyalitet. Læs om jeres muligheder her.

Mere end hver 10. nordiske e-handelsforbruger returnerer mindst én pakke om måneden, og ifølge rapporten E-handel i Norden 2018 udgivet af PostNord, er det også et vigtigt parameter for forbrugerne i købsprocessen.

En besværlig returprocedure kan nemlig afholde forbrugerne fra at købe på jeres webshop. En mere fordelagtig returpolitik med en brugervenlig og transparent Returportal kan derimod skabe tillid og troværdighed, som kan styrke jeres kunders loyalitet og generere flere køb på både kortere og længere sigt.

Gennem Shipmondo kan I oprette jeres egen Returportal både i Danmark og udlandet og tilbyde jeres kunder en god returservice.

Opret jeres egen returportal

I kan gennem Shipmondo oprette og designe jeres egen returportal, så jeres kunder nemt kan bestille returfragt, hente retursedler og pakkelabels.

Bruger I Shipmondo Ordrehåndtering kan I med Returhåndtering skabe et effektivt returflow, der er integreret med jeres Ordrehåndtering, så I med et enkelt scan kan finde ordren. Når jeres kunde indtaster ordrenummeret ved returnering, finder Shipmondo automatisk ordren og gør det overskueligt for kunden at returnere de ønskede varer. Se hvordan det ser ud for kunden herunder:

I bestemmer selv, hvilke transportører - og hvor mange - der skal være tilgængelige på jeres Returportal, og I kan bruge både jeres egne fragtaftaler eller vores. I definerer også selv prisen på returfragten, og I kan f.eks. lade den afhænge af vægten på de valgte returvarer og emballage. Skræddersy Returportalen og match den med jeres identitet og jeres brand ved at tilføje jeres eget logo og design portalen med CSS-styling. Bestem selv, hvad der skal stå på Returportalen. I kan også opsætte automatiske personlige beskeder til jeres Returportal, som holder kunden informeret i returprocessen, f.eks. når I har modtaget returpakken, eller når I har refunderet beløbet.

Retur fra udlandet

I kan også oprette en returportal for jeres udenlandske kunder og gøre det nemt for dem at returnere pakker. Sælger I varer til flere forskellige lande og derfor har brug for Returportal til flere lande, skal I oprette en til hver land, da I skal indtaste afsenderland, som skal matche kundens land.

I kan tilpasse og oversætte al tekst på jeres Returportal, og hvis I ønsker, at jeres kunder skal betale et beløb for returneringen, kan I også vælge, hvilken valuta beløbet skal angives i. I kan opsætte Returportalen på standardsprogene: dansk, tysk, engelsk, norsk og svensk og følgende valutaer: DKK, EUR, GBP, NOK og SEK.

Også her kan I opsætte flere returmetoder i form af flere forskellige transportører med både jeres egne fragtaftaler og vores. Indsæt returportalen på jeres webshop eksempelvis under jeres handelsbetingelser, hvor I kan indsætte den som et link eller som en pop-up løsning.

Bruger I ikke Ordrehåndtering? Prøv vores Basis løsning

Hvis I ikke bruger Shipmondo Ordrehåndtering, kan I stadig bruge vores returløsning. Vi har også en separat løsning, som er uafhængig af jeres shop og Ordrehåndtering. Basis Returportalen er en enkelt returside, hvor jeres kunder nemt kan booke returfragt. De skal blot udfylde afsenderoplysninger, bestille returfragt og printe returlabel ud, og så er pakken klar til at blive indleveret i nærmeste indleveringssted.

I kan også selv designe jeres Basis Returportal, og I kan opsætte både jeres egne fragtaftaler eller bruge vores. I bestemmer også selv pris, layout, sprog og valuta. Se hvordan Basis Returportal ser ud for jeres kunde:

Er I i tvivl om, hvilken Returportal, der passer bedst til jer? Læs vores artikel, der hjælper jer med at vælge den rigtige Returportal.

Hvad koster en Returportal?

Der er ingen omkostninger forbundet med oprettelse af Returportal og heller ingen månedlige gebyrer. Det er en ekstra service, når I er kunde hos Shipmondo. Tjek her for at se mere om priser, afregning og udbetaling.

Læs mere om vores Returportal og se hvilke lande Shipmondo Returportal understøtter.

Vil I i gang med at bruge Returportalen allerede? Vi har lavet udførlige guides til, hvordan I nemt opretter og opsætter en Returportal på jeres Shipmondo-konto.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.