På denne side
Vores nyeste skud på stammen, Asendia, er nu på listen over transportører, som vi understøtter på Shipmondo! Har du oprettet en gratis konto hos Shipmondo, og har du allerede din egen fragtaftale, så kan du nu booke fragt med Asendia på tværs af landegrænser.
Hvem er Asendia?
Asendia er et fragtselskab, som blev stiftet i 2012 af de franske og schweiziske postudbydere La Poste og Swiss Post. Trods rødderne i Frankrig og Schweiz, så er Asendia en international transportør. Med over 1500 medarbejdere på verdensplan og levering til mere end 200 destinationer, tilbyder Asendia bæredygtige leverings- og returløsninger i Europa, Asien, Oceanien, Mellemøsten, Sydamerika, USA og Canada.
Hos Asendia har bæredygtighed og miljøvenlige leverancer en høj prioritet. Faktisk så høj, at de tilbyder CO2-neutrale løsninger gennem offsetting! Dette betyder, at Asendia investerer i blandt andet vindmølleprojekter, der kompenserer for den mængde CO2, som deres transport udleder.
Hvilke fragtprodukter tilbyder Asendia?
Asendia tilbyder forskellige e-PAQ produkter, som Shipmondo understøtter, når du booker din fragt gennem din Shipmondo-konto. Her kan du vælge mellem forskellige e-PAQ servicepakker, som er tilpasset dine forsendelseskrav. Det gælder følgende fragtprodukter:
- Standard
- Plus
- Select
- Select Mailbox Plus
- Elite
- Return (Domestic / International)
Med e-PAQ Standard får du et internationalt fragtprodukt med en lav omkostning, hvilket er særligt egnet til mindre tunge pakker med lav værdi. Dette gælder også for e-PAQ Plus, hvor du får yderligere mulighed for sporing til de fleste lande og mulighed for hjemmelevering. Med e-PAQ Select og e-PAQ Elite kan du derimod sende tungere forsendelser med hurtig leveringstid og tracking. For at vælge det rette fragtprodukt på din Shipmondo-konto, kan du læse mere om Asendias servicepakker.
Når din fragtaftale med Asendia er aktiveret i Shipmondo, kan du booke ordre- og returforsendelser gennem din Shipmondo-konto eller vores API. Hvis du ønsker at sende retur, kan du vælge returforsendelsen e-PAQ Return Domestic eller e-PAQ Return International.
Shipmondo understøtter blandt andet Asendias services i forhold til hjemmelevering med signatur ved modtagelse, pakke til nærmeste udleveringssted samt muligheden for at fragte farligt gods og tilvælge Asendias forsikring.
Asendia samarbejder med en række lokale transportører, og derfor kan du opleve, at de dine pakkelabels ser lidt forskellige ud afhængig af hvilket produkt og modtagerland, som du vælger under bookingen.
Book forsendelser gennem Shipmondo
Hvis du ikke allerede har en fragtaftale med Asendia, men gerne vil benytte fragtselskabet som transportør, skal du indgå en aftale med dem.
Hvis du derimod i forvejen har en aftale med Asendia, kan du allerede i dag anmode om at få din fragtaftale aktiveret på din Shipmondo-konto. Udover booking af fragt på tværs af transportører, kan du også effektivisere din ordrehåndtering, automatisk udskrivning og returhåndtering på din Shipmondo-konto.
Se hvordan du aktiverer dine fragtaftaler i vores guide her: