Indlæser...

Brexit 2021: Nye krav og opstartsfase

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 29/01/2021
Brexit 2021: Nye krav og opstartsfase

På denne side

Storbritannien har forladt EU, og overgangsperioden efter Brexit sluttede d. 31. december 2020. Vi giver jer overblikket over krav i 2021.

Opdateret 8. april.

Hvis I importerer fra eller eksporterer til Storbritannien er det vigtigt, at I orienterer jer om konsekvenserne af Brexit fra 1. januar 2021. I denne blog finder I information om, hvad I skal være særlig opmærksom på i forhold til briternes exit fra EU og de generelle regler for import og eksport med lande uden for EU også kaldet tredjelande.

Dette resulterer i et behov for toldbehandling af pakker fra EU til Storbritannien og fra Storbritannien til EU pr. 1. januar 2021.

Vi har samlet information fra transportører og myndigheder til jer som afsender om håndtering af Brexit.

Bemærk at det er jeres ansvar som afsender, at sikre korrekte registreringer, og at I overholder krav og regler. Se denne blog som vejledende og en oplysning, men kontakt jeres transportør og få nærmere information, de kan pt. bedst vejlede jer om deres konkrete håndtering og krav.

Nye krav til tolddokumenter

EORI nummer, GB EORI og momsregistrering

Der stilles krav til, at jeres virksomhed skal have et EORI-nummer til behandling af told for at eksportere varer til et land uden for EU. Når I sender til Storbritannien skal I ydermere have et britisk (GB) EORI-nummer.

I kan ansøge om et EORI-nummer hos Erhvervsstyrelsen.

I skal ansøge om jeres GB EORI-nummer ved myndighederne i Storbritannien her.

Oversigt over eksport til Storbritannien

Afhængig af jeres forsendelsens samlede værdi, og hvorvidt I handler med en privat person eller virksomhed spiller ind på proceduren:

Oversigt Brexit moms og told overblik * Forsendelsens samlede værdi må ikke overskride £135 ekskl. moms, fragt og forsikring.

Forsendelser til/fra Storbritannien i opstartsfasen

I kan sende til Storbritannien gennem Shipmondo - både gennem vores fragtaftaler eller jeres egne.

Sender I gennem Shipmondos fragtaftale?

I kan sende til Storbritannien, så snart I har oprettet en gratis konto. I kan sende med DHL Express til attraktive priser.

Når I skal eksportere til Storbritannien gennem Shipmondo, så kan I have brug for at tilknytte jeres britiske (GB) EORI-nummer, så I sikrer en korrekt toldbehandling.

Se guiden her

NB! Skal ikke forveksles med jeres EU EORI-nummer. Læs mere om EORI-numre.

Det er stadig jeres ansvar som afsender, at sørge for at krav og regler bliver overholdt uanset modtagerland. Er I i tvivl om, hvad der er krav, når I skal sende til Storbritannien, så kontakt transportøren direkte.

Sender I gennem jeres egen fragtaftale?

Det er også muligt at sende til Storbritannien gennem sin egen fragtaftale med følgende:

  • GLS
  • DHL Express
  • GEODIS
  • Deutsche Post
  • DHL Parcel
  • DHL Freight
  • FedEx
  • UPS
  • B2C Europe
  • PostNord Sverige og Danmark (dog ikke produkterne MyPack Collect og Return Drop Off)

I kan ydermere importere fra Storbritannien med jeres egen aftale med DHL Express og GEODIS.

I kan selv opsætte jeres GB EORI nummer på jeres Shipmondo-konto under jeres firmaindstillinger. Herefter vil jeres GB EORI nummer indsættes på jeres tolddokumenter, når I booker eksportforsendelser til Storbritannien gennem Shipmondo. I kan også indtaste det ved manuel booking fra og til Storbritannien. Det er jeres ansvar, at nummeret er indtastet korrekt, så toldbehandlingen kan finde sted.

Har I spørgsmål til opsætningen, kan I kontakte os på support@shipmondo.com.

Mere information

Har I spørgsmål til Brexit-håndteringen, så beder vi jer henvende jer direkte til jeres transportør, da de pt. bedst kan vejlede om deres konkrete håndtering og krav.

Se også hvordan I, foruden de nye krav, kan forberede jer på Brexit. Læs også hvordan I handler med Storbritannien efter Brexit her.

Har I spørgsmål til vores håndtering eller opsætning af egne fragtaftaler i Shipmondo, så skriv endelig tilbage til os på support@shipmondo.com, så hjælper vi jer videre.

Send din første pakke på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Opret en gratis konto

Seneste indlæg

Transportørernes distribution i påsken 2025
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes distribution i påsken 2025

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes levering i foråret og påsken 2025, så du kan få dine pakker frem til tiden.

04/03/2025
Tips
10 års samarbejde: Shipmondo hylder loyale kunder
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


10 års samarbejde: Shipmondo hylder loyale kunder

Vi hylder de kunder, der har været kontinuerligt aktive i Shipmondo siden begyndelsen, som en fejring af vores 10-års jubilæum.

04/02/2025
Nyheder
DSV Parcel til højvolumen eksportpakker
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


DSV Parcel til højvolumen eksportpakker

DSV Parcel er en alt-i-én-løsning for pakkelogistik, der samler alle de nødvendige services til international fragt ét sted.

03/02/2025
Nyheder