Indlæser...

Handel med Storbritannien

Camilla Jacobsen
af Camilla Jacobsen 19/01/2022

Når du som virksomhed i EU handler med Storbritannien, der efter Brexit er et tredjeland, skal du følge reglerne for handel med lande uden for EU.

Handel med Storbritannien

På denne side

Hvis du importerer og/eller eksporterer varer til og fra Storbritannien, skal du være opmærksom på, at Storbritannien ikke længere er en del af EU, hvilket de forlod d. 1. januar 2021. Det betyder, at du skal betragte Storbritannien som et tredjeland som f.eks. Kina og USA - hvilket igen betyder, at der vil gælde en række regler i forhold til told og moms, som du skal kende til.

For at gøre det nemt for dig der handler med Storbritannien, giver vi dig et overblik her.

Læs også vores generelle toldguide og få styr på fortoldning.

Storbritannien - eksport og import

Ifølge en undersøgelse fra 2020 af Danmarks Statistik er Storbritannien Danmarks fjerdestørste eksport- og importmarked - og derfor en vigtigt handelspartner for danske virksomheder.

Da Storbritannien forlod EU, blev der lavet en handelsaftale, som bl.a. betyder, at danske virksomheder kan opnå toldnedsættelse, når de importerer fra Storbritannien, mens Storbritanniske virksomheder kan opnå toldnedsættelse, når de importerer fra EU. Dette kan du - sammen med de forskellige regler og krav - læse mere om her.

Eksport til Storbritannien

Når du skal sende varer til tredjelande, skal du registreres som eksportør hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk for at kunne eksportere og lave eksportangivelser, og her vil du også få et EORI-nummer. Når det gælder Storbritannien, er et EORI-nummer ikke nok. Du skal også have et GB EORI-nummer, og dét skal man søge om at få hos de britiske myndigheder. Det kan du gøre her.

Læs om, hvordan du opsætter dit GB EORI-nummer i Shipmondo.

Er de varer, du eksporterer til Storbritannien oprindeligt fra EU, kan dine kunder opnå toldnedsættelse - hvis dine varer opfylder én af betingelserne for præferenceoprindelse, der lyder som følgende:

  • Varen skal være fuldt ud fremstillet
  • Varen skal være tilstrækkelig bearbejdet eller forarbejdet

Det er dit ansvar at dokumentere, at dine varer opfylder en af to ovenstående betingelser - og hvis du er i tvivl om, hvordan dette dokumenteres, skal du kontakte SKAT.

Når det kommer til moms ved eksport til Storbritannien ift. BtB salg, gælder det, som et land udenfor EU, at du kan sælge dine varer og ydelser momsfrit, når varen bliver sendt ud af EU. Når du derimod sælger varer direkte til de storbritanniske privatforbrugere, skal du momsregistreres og betale engelsk moms, når varen har en værdi under 135 GBP (ca. 1000 DKK).

Import fra Storbritannien

Når du importerer varer fra Storbritannien, skal du registreres som importør hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk. I den forbindelse skal du også fastsætte, hvordan du vil betale for tolden, der pålægges dine varer. Her får du tre valgmuligheder: SKATs Sikkerhedsstillelsesordning, kontant betaling af told og anden sikkerhed. Vi vil anbefale dig at anvende SKATs Sikkerhedsstillelsesordning, da denne er nem og kræver minimal administration.

Når du er registreret som importør, vil du automatisk få et EORI-nummer. Ligesom det gælder ved eksport til Storbritannien, kan du ikke nøjes med et EORI-nummer. Du skal også have et GB EORI-nummer.

I forbindelse med import af varer fra tredjelande som f.eks. Storbritannien, skal du desuden være opmærksom på, at der gælder særlige varebestemmelser for visse typer af varer som f.eks. lægemidler og fødevarer. Du kan finde en fuldstændig oversigt på SKATs hjemmeside.

Læs desuden vores guides til, hvordan du finder din varekode til told og hvordan du laver gode varebeskrivelser til told.

For at opnå toldnedsættelse ved import af varer fra Storbritannien kræver det, at de importerede varer har præferenceoprindelse i Storbritannien - og ligesom ved eksport skal én af betingelserne for præferenceoprindelse opfyldes:

  • Varen skal være fuldt ud fremstillet
  • Varen skal være tilstrækkelig bearbejdet eller forarbejdet

Ovenstående skal kunne dokumenteres, og derfor skal din eksportør vedhæfte et oprindelsesbevis som dokumentation. Selvom det er eksportøren, der som udgangspunkt står med ansvaret for at vedhæfte korrekt dokumentation, kan du blive pålagt at betale den tarifmæssige told for varerne, hvis de ikke overholder kravene. Derfor bør du også sikre dig, at dokumentationen er korrekt. Har du spørgsmål til korrekt dokumentation, skal du kontakte SKAT.

Ligesom man som virksomhed kan søge toldbevillinger ved eksport, gør det samme sig gældende ved import. Gennem bevillingerne kan du f.eks. opnå en mere simpel toldprocedure. Du kan læse mere om bevillinger på SKATs hjemmeside.

Eksportér og importér gennem Shipmondo

Eksporterer du varer til Storbritannien, kan du gøre dette i Shipmondo. Du kan sende med DHL Express og booke fragt direkte gennem din Shipmondo-konto.

Har du forhandlet din egen fragtaftale med en transportør, kan du få den aktiveret på din konto og sende til Storbritannien. Vi understøtter en lang række transportører til Storbritannien:

  • B2C Europe
  • Blue Water Shipping
  • DB Schenker
  • DHL Express
  • DHL Freight
  • DHL Parcel
  • FedEx
  • GEODIS
  • GLS Denmark
  • PostNord (DK)
  • PostNord (SE)
  • UPS

Faktisk kan du med en gratis Shipmondo-konto nemt og hurtigt både importere og eksportere varer til flere lande. Du kan gøre brug af vores aftaler, som vi har forhandlet, så snart du har en konto. Har du derimod din egen fragtaftale, som du selv har forhandlet, kan du få aktiveret den på din konto - og samle al din fragtbooking og samtidig få glæde af Shipmondos mange gratis features.

Tjek dine fragtmuligheder her.

Når dine registreringer er i orden, dit GB EORI-nummer opsat i Shipmondo, så kan med det samme effektivisere din ordre- og fragthåndtering.

Gør det nemt for din leverandør, når du importerer varer ved at sende pakkelabels og tolddokumenter som proforma og handelsfaktura gennem din Shipmondo-konto. På den måde sikrer du nemlig, at tolddokumentationen er korrekt.

Har du mange eksportforsendelser, kan du også automatisere udfyldningen af tolddokumenter - det er både nemt og tidsbesparende.

Endeligt kan du sende paperless og dermed sende dine proformafakturaer elektronisk og automatisk og på den måde skynde toldprocessen, når du sender pakker til lande uden for EU.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases