
Magnus Monrad-Alexandersen
Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?
Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.
af Tea Krestine Johansen
På denne side
Vi har lanceret nyt Dashboard og præsenteret nye samarbejder med både PostNord og Packeta.
Marts er fløjet forbi sammen med påsken, der har krydret måneden med pauser og festligheder. Inden vi kaster os over april, dykker vi ned i en række nyheder, der har præget Shipmondo den seneste måned.
Først og fremmest har vi lanceret et nyt Dashboard, der giver jer endnu bedre værktøjer ved hånden, når I skal starte dagens arbejde i Shipmondo.
Vi har også kunnet dele nyheden vores udvidede samarbejde med PostNord og vores nye transportør-samarbejde med tjekkiske Packeta.
Vi har også oplevet, at vores kunder har haft god gavn af vores oversigt over transportørernes distribution i påsken.
Husk, at oversigten også indeholder information om distributionen i resten af forårets helligdage; Kristi Himmelfartsdag, Pinse og Grundlovsdag, så I kan forberede jeres leveringsmuligheder og være et skridt foran.
Læs med her, og få et indblik i de seneste nyheder fra os.
Vi har lanceret vores nye Dashboard!
I har nok set, at vores Dashboard har fået en ordentlig overhaling - og det er ikke kun nyt look, der er også gode værktøjer at hente.
I får nemlig en fokuseret oversigt over jeres ordrer og forsendelser, når I starter dagens arbejde i Shipmondo. Det er samlet under Fokus, hvor I kan se antal åbne ordrer, ordrer på pause, ubetalte ordrer, kladder - men også overblik over forsendelser i problemer, som måske kræver jeres opmærksomhed.
I får samtidigt overblik over jeres tekniske opsætning under Status, der tæller jeres integrationer, betalingsgateway, returportal, platform og transportører.
I kan fortsat se jeres ugentlige forsendelsesaktivitet og seneste blogindlæg, så I kan holde jer opdateret på vores større nyheder.
Men vi har også lavet plads til at vi dele servicemeddelelser og relevant information med jer under Meddelelser.
Vi har desuden optimeret lidt på enkelte menupunkter, så det er endnu nemmere for jer at klikke rundt. Vi har eksempelvis rykket Forbrug ind under Firmanavn, som I finder øverst til højre.
I kan logge ind og se jeres nye Dashboard.
Nu kan I også aktivere jeres Packeta-aftale i Shipmondo og tilføje den i jeres arbejdsgang.
Packta er grundlagt i Tjekkiet i 2010 og er blevet en anerkendt transportør i mange af landene omkring bl.a. Ungarn, Polen, Slovakiet, Rumænien, Bulgarien, Slovenien og Kroatien.
Packeta har særligt fokus på at levere innovative løsninger til webshops. De står bag solcelledrevet pakkebokse, og de har implementeret robotter, som en del af deres pakkesortering.
Synes I også, at det lyder interessant? Så læs mere om Packeta og samarbejdet.
Vi har også kunne dele, at vi har indgået et udvidet partnerskab med PostNord, der skal gøre det nemmere for internationale virksomheder at udvide deres forretninger til Norden.
Med PostNords vidtrækkende netværk og vores værdifulde værktøjer fra checkout til returløsninger, så kan vi gøre det nemt for internationale webshops at nå ud til de nordiske forbrugere.
Vil I vide mere om samarbejdet? Så læs vores artikel på LinkedIn.
Gør fragt nemt allerede i dag

Magnus Monrad-Alexandersen
Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.