På denne side
Vi byder nu et stort velkommen til endnu en ny transportør, nemlig BHS Logistics. Har du din egen fragtaftale med BHS Logistics, kan den blive opsat på din Shipmondo-konto, så du booker din fragt effektivt og samtidig får glæde af alle vores gratis features. Du kan samle alle dine transportører og fragtaftaler på én platform og lade Shipmondo være din komplette fragtløsning i din hverdag, når du skal booke pakker, paller og gods til Danmark og resten af Europa. Har du endnu ikke din egen fragtaftale med BHS Logistics, så læs med her og bliv klogere på, hvad transportøren tilbyder.
Om transportfirmaet BHS Logistics
BHS Logistics er et moderne transportfirma, der sikrer, at dine pakker kommer sikkert frem til både ind- og udland. Hos BHS Logistics sørger de for den bedste fragtløsning på tværs af landegrænser. De tilbyder fleksible logistikløsninger, specialopgaver og fragtruter med luft-, skibs- og vejtransport.
BHS Logistics håndterer både de små og store pakker, uanset om de skal til Rønne eller Stavanger. Med deres egne distributionscentre rundt i Danmark, sørger de for hurtige fragtløsninger og faste fragtpriser, der passer lige til dit behov. Derudover tilbyder BHS Logistics lagerhotel og håndtering af gods forskellige steder i landet. Via deres eget system og gennem samarbejdspartnere, agenter og netværk, sørger de for, at dine pakker kommer sikkert frem. Bliv familiær med logistikløsninger fra A-Z på tværs af landegrænser og gør din hverdag nemmere. Få din egen fragtaftale med transportøren og kom godt i gang med at booke fragt i Shipmondo.
Send med BHS Logistics gennem Shipmondo
Hos denne transportør er det muligt at benytte sig af flere forskellige kolli-typer samt forskellige former for emballage. I Shipmondo vælger du fragtproduktet Standard, du kan herefter vælge og tilføje forskellige kolli-typer, når du booker fragt med BHS Logistics. Her vælger du også hvilket land, pakken skal sendes til - du kan sende fra Danmark til hele Europa og Norden. Denne transportør benytter sig af dør-til-dør løsninger, det vil sige, at når du booker fragt gennem Shipmondo, bliver der automatisk booket afhentning hos dig. I tilfælde af annullering af fragt skal du kontakte BHS Logistics direkte.
Når du bruger din fragtaftale med BHS Logistics gennem din Shipmondo-konto, kan du opsætte og designe personlige beskeder, og helt selv bestemme, hvad du vil skrive ud til dine kunder. Har du kunder fra andre lande end Danmark, kan du lave personlige beskeder til hvert land, som du sender til. Med personlige beskeder får du en unik mulighed for at styrke købsoplevelsen for dine kunder, ved at holde dem opdateret på pakkens status. Du bestemmer selv hvornår i processen, du vil sende den personlige besked ud til din kunde - det kan f. eks. være når ordren behandles eller når pakken sendes.
Du kan læse mere, om hvordan du opsætter personlige beskeder på din Shipmondo-konto her.
Hvordan kommer man i gang?
For at booke fragt med BHS Logistics skal du have din egen aftale med denne transportør. Har du allerede din egen fragtaftale, kan du få den aktiveret på din Shipmondo-konto og derved samle alle dine fragtaftaler ét sted.
Hvis du endnu ikke har en fragtaftale med BHS Logistics, men ønsker det, så skal du kontakte BHS Logistics for at skaffe dig din egen aftale. Du kan selv kontakte BHS Logistics via linket her
Vil du gerne vide mere om aktivering af egne fragtaftaler hos Shipmondo, kan du læse mere her.