Nyheder februar 2022

Maria Vestergaard

af Maria Vestergaard

Februar måned er gået, og vi har haft travlt. Læs med her og bliv klogere på, hvad månedens har budt på af spændende nyheder.

Vi har i februar haft meget at se til. Der er blevet knoklet igennem for at udvikle en ny shop-integration, og vi har samtidig indgået to nye samarbejder med transportører.

Derudover har vi det meste af måneden også gået med armene i vejret - godt, der er højt til loftet på kontoret - fordi vi, igen i år, er indstillet til Dansk Erhverv Digital Handels e-handelspris. Denne gang er vi indstillet i hele to kategorier: Bedste e-handelsværktøj og Bedste B2B-virksomhed med omsætning under 200 mio. kr.

Det er vi meget glade og stolte over! 💜

mystore webshop

Ny integration: mystore.no

Vi har i månedens løb også viftet med det norske flag, for vi har lanceret en integration til den norske platform mystore.no. Det betyder, at I kan forbinde jeres mystore.no-shop til Shipmondo og automatisk få importeret jeres ordrer, så I nemt kan oprette forsendelser og booke fragt.

I kan også få overført status til jeres shop, sende personlige beskeder med track&trace-link, opsætte betalingsgateways, automatisk bogføring og meget mere.

Læs mere om integrationen til mystore.no.

Transport Dansk Distribution

Ny transportør: Send med Dansk Distribution

Vi har også indgået samarbejde med den danske transportør, Dansk Distribution, så I nu kan få opsat jeres egen fragtaftale med transportøren på jeres Shipmondo-konto - og samle al jeres fragtbooking ét sted.

Med Dansk Distribution kan I sende dag til dag forsendelser, og de kan både håndtere pakker, paller og stykgods. Når I booker fragt med Dansk Distribution, har I, udover at vælge mellem tre forskellige fragtprodukter, mulighed for at tilvælge forskellige services, som kan optimere jeres forsendelser.

Læs meget mere om Dansk Distribution.

Transport Bpost

Ny transportør: Send pakker i Belgien med bpost

Har I en webshop i Belgien eller sender I pakker til eller fra landet, så vil denne nyhed være noget for jer. I kan nu sende pakker med bpost i Belgien gennem Shipmondo!

bpost er en af Belgiens største transportører og er en velkendt transportør for de belgiske forbrugere. Transportøren har mange forskellige fragtprodukter og services, og det kan I læse meget mere om i vores blogindlæg om bpost.

Har I jeres egen fragtaftale med bpost, kan I nemt få den aktiveret på jeres Shipmondo-konto og komme i gang med at booke fragt med transportøren.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.