Indlæser...

Sådan bruger MrBeef Shipmondo

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 05/03/2020

Kan man sælge kød på nettet? Ja, det har MrBeef i den grad bevist. Efter deres medvirken i Løvens Hule bliver der solgt massevis af kvalitetskød.

På denne side

Den 13. februar 2020 blev en nervepirrende dag for slagteren og webshopejeren Ole Østberg. Her kunne hele Danmark følge med i Ole og hans forretningspartner Bjørns medvirken i det populære iværksætter-program Løvens Hule, hvor danske iværksættere bliver kastet for løverne. Iværksætteren Ole Østberg bag webshoppen MrBeef.dk havde taget kvalitetskød fra hele verden med i studiet, og så kunne løverne ikke modstå fristelsen - de måtte have en bid af forretningen. Jan Lehrmann og Jacob Risgaard investerede i MrBeef og fik til gengæld 20% af forretningen.

Vi var spændte på at se, hvordan det blev klippet sammen. Vi var derinde i halvanden time, og vi havde ikke set afsnittet på forhånd, så vi var rigtig spændte, fortæller Ole, der ellers er godt tilfreds med deres medvirken.

Med nye lokaler, oprustede servere og et stabilt fragtsystem i ryggen, så var MrBeef klar til at håndtere de mange ordrer, som fulgte efter programmet Løvens Hule rullede over skærmen.

Vi var forberedt på, at der kom mange besøgende på vores webshop, så vi har oprustet vores kapacitet på webshoppen og faktisk også flyttet i splinternye lokaler. Og her de efterfølgende dage pakker vi ordrer i lange baner. Xpressen har allerede været her 3 gange i dag og kommer igen kl. 17.

Det fortæller Ole, mens han hjælper til med at pakke de mange ordrer mandagen efter udsendelsen.

Kød på nettet

Men hvordan kan man sælge kød på nettet? Med de rigtige løsninger, er det intet problem. Med Oles gode købmandsgen, så importerer MrBeef kvalitetskød fra bl.a. Australien og USA. Herefter bliver kødet udskåret, pudset og pakket efter kundens bestilling. Kødet bliver pakket i flamingokasser og med vakuumpakket isblokke, der holder kødet afkølet til leveringstidspunktet. Kødet bliver leveret direkte til kundens hoveddør.

Der er kun få transportører, der understøtter fødevarelevering til private. En af dem er Xpressen.

Vi stod i en situation for nogle år tilbage, hvor PostNord lukkede for deres fødevare-levering. Vi skulle hurtigt finde en anden logistikløsning. Heldigvis fandt vi Shipmondo, der understøttede Xpressen og var meget hjælpsomme. Vi kom lynhurtigt i gang, og fik implementeret vores egen aftale med Xpressen og fik en stabil løsning til vores fragt, fortæller Ole.

Med en fragtaftale med Xpressen kan du håndtere alle dine ordrer og din fragt i Shipmondo. Aftalen kan opsættes hurtigt, så du kan komme i gang. Kontakt os på support@shipmondo.com, så finder vi sammen en løsning til dig. Se alle understøttede transportører.

Personlig SMS og e-mail besked

Kunden bestiller og sammensætter selv sin pakke af kød på MrBeefs webshop. Ordren bliver importeret, og MrBeef-teamet kan pakke ordren efter pluksedlen. Når pluksedlen bliver scannet bliver forsendelsen booket, betalingen hævet og en pakkelabel bliver automatisk udskrevet. Samtidigt bliver der også sendt en SMS og en besked ud til kunden, der informerer kunden om, at ordren er pakket og på vej.

Det hele kører fuldstændig automatisk, og med sådan en løsning, så sparer det os enormt meget tid - og tid er penge, fortæller Ole.

Du kan selv designe din egen personlige besked til dine kunder i Shipmondo og fortælle dine kunder, at deres pakke er på vej. På den både styrker du kundens købsoplevelse og øger chancen for, at de vil handle hos dig igen. Se også tre gode eksempler på den gode personlige besked.

Vil du læse flere iværksætter historier? Så se vores cases om stærke iværksættere.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips
Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Effektiv og problemfri fragtmotor: Trendhim bruger Shipmondo API

Med Shipmondo som deres fragtmotor, har Trendhim udvidet deres forretning til over 25 markeder verden over.

22/11/2024
Cases
En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien
Rafia Ghattas

Rafia Ghattas


En start med fart: Pandasia leverer smagen af Asien

Pandasia er blevet et af Danmarks førende asiatiske online supermarkeder, og de bruger Shipmondo til at skabe en gnidningsfri købsoplevelse – lige fra checkout til levering.

19/11/2024
Cases