Tre eksempler på den gode personlige mail

Lav din egen besked til dine kunder med Track&Trace og en personlig hilsen. Vi giver tre eksempler på en personlig besked, der skaber værdi.

Du er bevidst om, at leveringsprocessen er en væsentlig del af kundens oplevelse af dit brand. Du ved, at du kan holde dem underrettet med en personlig besked gennem Shipmondo. Men hvad pokker skal du skrive?
Vi giver dig her tre gode eksempler på den gode personlige mail, som du kan bruge til inspiration og til at styrke dine kunders købsoplevelse.
Husk at du også kan lave din egen SMS-besked.
1. Den formelle besked
Sælger du mange forskellige varer, der tilhører vidt forskellige produktkategorier på din webshop, så kan det være svært at lave en meget personlig besked om værdien af produktet. Er dit brand samtidigt meget professionelt, så kan det være du bør gå med en formel og informativ besked til dine kunder.
Denne besked er professionel og giver den information, som modtageren har brug for.
Gennem Shipmondo kan du, når du opretter forsendelsen, sende en besked til modtageren med tracking nr. eller direkte linke til vores trackingside. Brug vores tags og de vil tilpasse sig til kundens og forsendelsens oplysninger. På den måde kan dine kunder øjeblikkeligt følge med i pakkens rejse og glæde sig til, at den ankommer.
2. Den inspirerende besked
Sælger du produkter, der taler til sanserne, så kan det være din personlige besked skal vække modtagerens følelser og inspiration. Hvordan skal dine bageartikler bruges? Har modtageren købt gode, økologiske varer på din shop eller er dit tøj af det fineste, lækreste stof? Så lad det skinne igennem i din personlige besked:
Du kan altid redigere i den mail, som du sender til dine kunder. På den måde kan du tilpasse den til sæsoner, særlige tilbud eller blogindlæg, når der sker noget nyt på din webshop.
3. Den friske besked
Har du en brandidentitet, som stråler af humor, og hvor kommunikationen er nede på jorden, så start med et uformelt “Hej” og fyld teksten med emojis.
Giv kunden de nødvendige oplysninger om pakken, og lad kunden mærke dit brand med denne personlige besked. Du har også mulighed for smide en særlig opfordring eller måske en rabatkode ind i mailen, som dine kunder kan bruge næste gang, de handler hos dig.
Få mere ud af personlige beskeder
Ikke nok med, at du kan styrke købsoplevelsen med personlige beskeder og selv designe den, så den passer til din brandidentitet, så kan du få gavn af flere smarte funktioner gennem Shipmondo. Du kan f.eks. time din besked, så den bliver sendt ud på det helt rigtige tidspunkt alt efter hvor i processen, pakken er. Du kan bl.a. sende en besked til kunden, når ordren er ved at blive behandlet, når den er sendt, eller når pakken er klar til afhentning. Dit valg, du bestemmer. Læs mere om lokal afhenting (click and collect).
Du kan også sende personlige beskeder på tværs af lande og på den måde kommunikere på flere sprog for at gøre kundeoplevelsen endnu mere nærværende. Har du flere integrationer til Shipmondo, har du også mulighed for at målrette og variere dine personlige beskeder alt efter ordreintegration. Du kan læse meget mere om personlig besked her.
Kun fantasien sætter grænser
På din Shipmondo-konto kan du helt selv bestemme, hvad du vil skrive til dine kunder. Du har også mulighed for at redigere HTML, så kan du designe lige den e-mail, som du ønsker. Det er kun din fantasi, der sætter grænser.
Du har mulighed for at lave en mail til hvert land, som du sender til. På den måde kan du eksempelvis kommunikere til dine danske kunder på dansk og dine udenlandske kunder på engelsk. Hvis du er mere til den korte og hurtige besked, så kan du også sende en personlig SMS til dine kunder gennem Shipmondo. Det fungerer på samme måde, og du har naturligvis også mulighed for at medsende tracking nr. til din kunde.
Giv dine kunder den bedst mulige købsoplevelse. Du kan følge denne guide og komme i gang med det samme.
Fremhævet blogs
-
Udvid din webshop til Sverige og Norge
08/03/2022 -
Pluk og pak med digital plukrute
20/08/2021