
Sofie Møller
Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.
af Emma Dorthea Aunsbak

På denne side
Året 2022 er ved at gå på hæld, og vi slutter med et ordentligt brag! Hos Shipmondo tager vi et tilbagekig på, hvad året har budt os.
Så ramte vi endelig december, jul og nytår, og vi vil gerne benytte lejligheden til at sige et stort TAK for det forgangne år.
2022 har været et anderledes år for mange, og det har vi også kunne mærke her i Shipmondo. Vi mærker nu endnu mere, hvor vigtigt det er at optimere arbejdsgange og formindske øvrige omkostninger. Selvom året har været præget af energikriser og uroligheder rundt i verden, ændrer det heldigvis ikke på, at vi i Shipmondo kan se tilbage på det forgangne år med stor stolthed og oprejst pande.
I Shipmondo har vi rundet en del milepæle; Vi har rundet 50.000 kunder og modtaget endnu en Gazelle pris, som vi naturligvis er meget stolte over. Vi har fået nye spillere på holdet, fik en flot 3. plads til Dansk Erhverv Digital Handel’s store e-handelsfest, og vi har fejret jubilæer.
Alt dette kunne ikke lykkedes uden jer, vores kunder, så der skal lyde 2.022 tak for et godt samarbejde i det forgangne år. Vi glæder os til at fortsætte og udvikle det gode samarbejde endnu mere i 2023!🎊
Hos Shipmondo gør vi en dyd ud af at effektivisere fragthåndtering og gøre det så nemt som muligt at drive webshop. Igen i år har vi budt flere transportører velkommen til Shipmondo. Vi retter snuden (endnu) mere globalt med transportører som bl.a. DB Schenker, bpost og PostNL.
I 2022 har vi indgået aftaler med hele otte nye transportører. Det betyder selvfølgelig, at vi har gjort det tilgængeligt for jer at bruge disse transportører og finde lige dén løsning, der passer perfekt til jeres forretning. Flere af disse transportører er I måske stødt på før, da de er kendte spillere på markedet, og flere af dem håndterer både internationale forsendelser, samt små og store forsendelser som pakker, paller og gods. På den måde kan I nemt vælge, hvilken transportør, der passer bedst til jeres behov, uanset om I sender inden- eller udenrigs.
Vi har lavet en liste med alle de nye transportører i Shipmondo her:
Igen i år har vi præsenteret en række nye features, som gør det nemmere for jer at arbejde endnu mere effektivt end nogensinde før.
I kender måske allerede til vores personlige beskeder, men i år har vi gjort dem tilgængelige på både svensk, norsk og tysk, så I kan kommunikere til flere af jeres kunder på deres sprog. Sprogene er en del af vores standard beskeder. Alt, I skal gøre, er at vælge modtagerland, og så står beskederne klar til jer med det korrekte sprog. Hvis I bruger ordrehåndtering, bliver beskederne sendt helt automatisk, når I behandler jeres ordrer, og I bestemmer selv, hvad der skal stå. Dét kalder vi god og effektiv service.
Se eksempelvis den norske besked her:
“Man skal kigge sine egne arbejdsmetoder efter i sømmene” - derfor iførte vi os sikkerhedsbriller og kitler - og drog mod laboratoriet. Vi har testet de tre forskellige plukruter der findes i Shipmondo - det viser sig faktisk, at man kan spare helt op til 50% af sin tid på lageret ved at benytte en ruteoptimeret digital plukløsning fremfor en manuel. Jo hurtigere I er til at plukke og pakke varer på lageret, jo hurtigere får jeres kunder deres ordrer - og jo mere tid kan I bruge andet steds. I kan læse meget mere om testen og se resultaterne lige her:
Læs meget mere om de tre forskellige plukløsninger.
For at gøre det mere effektivt og økonomisk at fragte pakker og paller rundt i Norden, kan I nu, gennem jeres egen aftale med PostNord Danmark eller Bring, booke bulk shipments gennem jeres Shipmondo-konto. Sender I mange pakker til udlandet, kan bulksplit være den helt rette løsning for jer. Bulksplit forsendelser til udlandet har mange fordele - frem for at sende flere pakker individuelt, kan I sende dem som én stor forsendelse, bestående af flere pakker og paller, på den måde sparer I penge ved at sende én samlet forsendelse over landegrænser fremfor mange små pakker. Samtidig kan I administrere alle de nødvendige dokumenter effektivt og økonomisk på én gang.
Vi har samlet alt, hvad I skal vide om bulksplit forsendelser, så I nemt og økonomisk kan fragte større forsendelser rundt i Norden.
Vi har hørt jer! Vores udviklere arbejder altid hårdt hårdt på at få jeres ønsker til at gå i opfyldelse, men i august blev der udviklet en meget efterspurgt feature: Vi fik lanceret vores nye returportal, så det er blevet endnu mere effektivt for jer at håndtere jeres kunders returvarer. Design jeres online returportal på jeres Shipmondo-konto og lad jeres kunder vælge, hvilke varer, de ønsker at returnere.
Som noget nyt kan I desuden modtage returpakker uden label. Med labelless retur og retur med QR-koder gør I det nemt og bekvemt for jeres kunde at retunere deres varer, da I kan lade dem returnere helt uden brug af printer eller pakkelabels. Meget smart, meget simpelt og vigtigt for kundens shoppe-oplevelse!
Returportalen er en brugervenlig portal udarbejdet til jeres fordel. Bruger I allerede vores ordrehåndtering, gør det returhåndteringen endnu nemmere - I skal blot scanne stregkoden på retursedlen, når I modtager retur ordren, derefter kan I lave refunderingen med det samme. I kan endda selv designe returportalen, så den passer lige ind i jeres univers, og I bestemmer selv pris og valuta. Dét synes vi er ret smart!
I 2022 har vi fortsat arbejdet på at gøre det endnu nemmere og mere tilgængeligt for nye brugere at komme i gang med Shipmondo. En række nye integrationer er landet hos Shipmondo, som I kan drage fordel af, og optimere jeres arbejdsflow, så I får det bedst mulige udbytte.
Som noget nyt kan I forbinde jeres Fortnox regnskabsprogram med Shipmondo. Bruger I Fortnox, kan I få automatiseret jeres fragthåndtering gennem en integration til Shipmondo. Jeres ordreinformationer vil automatisk blive overført til jeres Shipmondo-konto, så I på den måde hurtigt og effektivt kan klargøre jeres forsendelser.
Driver I webshop i Sverige🇸🇪, Norge🇳🇴, Belgien🇧🇪 eller Danmark🇩🇰, kan I med fordel forbinde jeres one.com webshop med Shipmondo. Forbind jeres one.com med Shipmondo og automatiser jeres ordrehåndtering og få adgang til en række enterprise funktionaliteter. Med en integration til Shipmondo, vil jeres forsendelsesoplysninger blive importeret til jeres konto, så I nemt og hurtigt kan gå i gang med at booke fragt - og skræddersy workflowet, så det passer præcis til jeres behov.
Shipmondo har også landet en ny integration i Zapier, som giver jer tusindvis af nye muligheder. Zapier fungerer som bindeled mellem jeres Shipmondo-konto og de webapplikationer I bruger - sælger I eksempelvis varer gennem eBay, kan Zapier sende informationerne direkte til jeres Shipmondo-konto, så I effektivt kan I bruge jeres tid andetsteds.
I starten af året viftede vi (igen) med det norske flag, og bød velkommen til en integration på den norske platform, nemlig: mystore.no. og Vipps - Det betyder, at I kan nyde godt af alle Shipmondos features og funktioner, tilbyde jeres kunder at betale med Vipps - og I kan samtidig optimere jeres arbejdsgang.
Hei 🇳🇴 - Hejsan🇸🇪! I har måske allerede lagt mærke til det, men i år har vi udvidet vores hjemmeside endnu mere.
Vi har nemlig fået oversat vores hjemmeside til både norsk og svensk, så vores skandinaviske venner har mulighed for at læse meget mere om Shipmondo samt alle vores funktioner, fordele og endda indhold lavet særligt til det norske og svenske marked - på deres eget sprog.
Vi har også kigget nærmere på den nordiske e-handel i 2022 og lavet lokale analyser med vores fund. Læs bl.a. om populære leverings- og betalingsmetoder og bliv klogere på de nordiske forbrugere.
Læs den danske e-handelsanalyse, den norske e-handelsanalyse eller den svenske e-handelsanalyse.
Med året bag os kigger vi nu ind i et, forhåbentligt, ligeså lysende 2023. Her hos Shipmondo ser vi frem til at skabe endnu mere vækst, være endnu mere kreative, og gøre det endnu nemmere at være kunde hos os.
Selvom vi lægger 2022 i kufferten, parkerer vi ikke vores altid søde kundeserviceteam! Vores kundeserviceteam vil selvfølgelig også sidde klar i det nye år, og som sædvanligt vil I, som kunder hos Shipmondo, altid modtage personlig og suveræn support. Vores udviklingsteam fortsætter i samme mønster (læs: monster (stamdrikken her på kontoret😁)), som de hele tiden har gjort, med at udvikle brugbare features og integrationer, så I kan få mest muligt ud af jeres arbejdstid - vil I se mere til vores daglige arbejdsgang så følg med på vores instagram.
Vi har fået en del nye ansigter på adressen, hvilket vi er super glade for, men der er stadig plads til endnu flere på holdet! Brænder du for udvikling eller kundeservice, så se vores ledige stillinger på vores karriere-side og bliv en del af holdet bag én af Danmarks bedste arbejdspladser.
I 2022 er vi taknemmelige for vores fortsatte vækst - også i udlandet, og vi er spændte på at se, hvor rejsen skal bringe os hen i 2023. Sidst, men ikke mindst, skal der lyde et godt og lykkebringende nytår - fra alle os til alle jer. 🎉🎊
Gør fragt nemt allerede i dag

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

Magnus Monrad-Alexandersen
LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.