
Sofie Møller
Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

På denne side
Få viden om markederne, forbrugsmønstre, fragt og foretrukne leveringsmetoder hos de danske, svenske og norske forbrugere i Shipmondos analyse.
2020 har været et år, som vi sent vil glemme. Coronaens indtog på hele verden har sat sit præg - og dét har e-handlen i Norden også mærket. I denne blog gør vi jer klogere på, hvad der er op og ned i den nordiske e-handel 2020.
Læs også vores analyse af den danske e-handel og den europæiske e-handel.
Det kommer næppe som en overraskelse, at mange af de nordiske forbrugere handlede online i 2020 - og her er nedlukninger, lukkede butikker og et forsøg på at undgå smittespredning nogle af de faktorer, der har haft indflydelse på e-handlen. Ifølge en undersøgelse lavet af PostNord handlede 19% af de danske forbrugere oftere på nettet i 2020 end før corona-pandemien, mens dette gjaldt for 26% af de svenske og 22% af de norske forbruger.
Som konsekvens af coronaen har de nordiske forbrugere ændret forbrugsmønstre, og for første gang troner fysiske varer over ting, der bliver handlet mest af på nettet:
Kilde: Nets: e-handelsrapporter 2019-2020
Fysiske varer har haft det bedste år nogensinde med den mest markante fremgang. Dette skyldes særligt de forskellige nationale og lokale restriktioner, der har betydet, at mange fysiske butikker har holdt lukket - og derudover skyldes det også den stigende fokus på hygiejne, smittespredning og afstand, der gør online shopping særdeles attraktivt. Derudover har mange nordiske forbrugere, der tidligere ikke var hjemmevant på e-handelsmarkedet, lært at handle online - særligt den ældre målgruppe.
Ifølge Nets har de danske, svenske og norske forbrugere samlet set handlet for DKK 370 milliarder på nettet i 2020.
De otte største e-handelskategorier inden for fysiske varer (andel af forbrugere der har handlet inden for hver varekategori):
Kilde: Nets: svensk e-handel 2020, dansk e-handel 2020, norsk e-handel 2020
De mest købte fysiske varekategorier i Norden er tøj samt sund- og skønhedsprodukter. Dog gælder det, at der er væsentlige forskelle mellem de enkelte lande. I Sverige er særligt onlinehandel med apoteksvarer langt højere end det samlet tal for hele Norden, mens nordmændene ligger i front, når det gælder køb af sport og fritidsudstyr. I forhold at handle mad- og dagligvarer online skiller danskerne sig ud, og ifølge Nets er andelen af danske forbrugere, der køber dagligvarer på nettet siden 2018 steget med 24%. Samtidig skyldes stigningen af dagligvarer handlen online unægetligt også covid-19.
Fælles gælder det for alle de nordiske e-handelsmarkeder, at rejsebranchen i 2020 har lidt store tab. Hvor rejser i 2019 stod for ca. 50% af de nordiske forbrugers online forbrug, er kun henholdsvis 15%, 23% og 26% gået til rejser i 2020. Særligt er den svenske rejsebranche blevet ramt, hvor der i 2019 blev omsat for hele SEK 114 milliarder og kun SEK 31,4 milliarder i 2020:
Kilde: Nets: e-handelsrapporter 2019-2020
Når det kommer til foretrukne betalingsmetoder, adskiller de tre lande sig fra hinanden:
Kilde: Nets: dansk e-handel 2020
Hos de danske og norske forbrugere er kortbetalinger en favorit med 62% og 52%, mens kun 22% af de svenske forbrugere foretrækker denne betalingsmetode. Hos de svenske forbrugere er det i stedet fakturabetalinger, der hitter med 33%, hvor kun henholdsvis 2% af de danske og 12% af de norske forbrugere foretrækker denne form for betaling.
Udover at forbrugsmønstret har ændret sig på grund af covid-19, ser vi også i Shipmondo en ændring blandt forbrugernes foretrukne leveringsformer, hvor hjemmeleveringen hitter - hvilket, som mange af de andre nye tendenser i 2020, skyldes covid-19. Dette handler endnu en gang om at mindske smitterisikoen, og derudover har mange butikker og pakkeshops været lukket samt arbejdspladser (erhvervslevering).
Selvom hjemmelevering hitter er der forskel på, hvordan de svenske, norske og danske forbrugere ønsker at modtage deres pakker:
Kilde: PostNord: E-commerce in Europe 2020
Mens de danske forbrugere foretrækker at få leveret deres pakker med hjemmelevering i dagtimerne, er de svenske og norske forbrugere særligt glade for levering i postkassen - og netop levering i postkassen tilbydes bl.a. af PostNord og Bring, der begge er populære transportører.
Derudover foretrækker de svenske og danske forbrugere i højere grad at få leveret pakker i pakkeshops sammenlignet med de norske forbrugere, hvor kun 14% foretrækker dette. Endeligt adskiller de danske forbrugere sig også ud ved at 20% foretrækker pakkeboks levering, mens kun henholdsvis 2% og 1% af nordmændene og svenskerne foretrækker denne leveringsmetode, da pakkebokse ikke er så udbredte som i Danmark.
I løbet af de senere år er de nordiske forbrugere blevet mere klimabevidste. Ifølge Nets har 22% af de danske forbrugere og 27% af de norske, der har fået tilbudt en klimakompensation - fx ved at donere til klimaet, vælge miljøvenlig indpakning eller længere leveringstid - valgt at benytte sig af tilbuddet. Få gode råd til de bæredygtige overvejelser, når I skal vælge emballage.
Tilbyd grønnere levering med Shipmondo gennem egne fragtaftaler med PostNord, DHL Freight og UPS - eller gennem vores aftale med PostNord.
I kan sende pakker i Norden med en Shipmondo-konto. I kan både bruge Shipmondos eller egne fragtaftaler. Har I flere fragtaftaler, kan I altså samle dem ét sted, og samtidig får I også adgang til vores fragtpriser samt alle vores features, der kan hjælpe jer med at effektivisere jeres arbejdsgang.
Opret en gratis konto og send pakker allerede i dag!
Sender I pakker indenrigs i Sverige, kan I gennem Shipmondo sende med DHL. Sender I pakker til Norge og Danmark fra Sverige, kan I gøre brug af vores aftaler med DHL, GLS eller PostNord.
Har I jeres egen fragtaftale med Bring, Budbee, DHL, Early Bird, PostNord, UPS, TNT m.fl., kan denne opsættes på jeres konto.
Sender I pakker indenrigs i Norge, kan I bruge Shipmondos fragtaftaler med Bring og Postnord. I kan også sende indenrigs med jeres egen aftale med f.eks. Bring, DHL, GEODIS, helthjem, Posten Norge og PostNord.
Vil I sende pakker til Sverige og Danmark, kan I gøre dette med jeres egen fragtaftale med f.eks. Bring, DHL, GLS, FedEx, GEODIS, PostNord eller UPS.
OBS! Sender I pakker til eller fra Norge, skal I huske på, at Norge ikke er en del af EU. Derfor gælder der en række særlige regler for moms og told. Dem kan I læse mere om i guiden til pakkepost til Norge.
Sender I pakker indenrigs i Danmark kan I gøre brug af egne fragtaftaler med et utal af transportører eller bruge vores aftaler med Bring, dao, Danske Fragtmænd, DHL, GLS eller PostNord. Vil I sende til Norge og Sverige, kan I gennem Shipmondo sende med DHL, GLS eller PostNord.
Tjek alle jeres fragtmuligheder gennem Shipmondo her og se, hvordan I kommer i gang.
Gør fragt nemt allerede i dag

Sofie Møller
Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Magnus Monrad-Alexandersen
Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

Magnus Monrad-Alexandersen
LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.