Indlæser...

Kendt fra Løvens Hule: Myselfie's rejse

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 13/01/2020
Kendt fra Løvens Hule: Myselfie's rejse

På denne side

Myselfie’s rejse fra iværksættere til etableret virksomhed er gået stærkt. Shipmondo har været med fra starten på deres internationale eventyr.

2016 var året, hvor Myselfie så dagens lys, og kunderne for første gang så blitzen fra deres selfie-kamera.

Thomas Bennedsen og Peter Lynggaard Petersen står bag iværksættervirksomheden Myselfie, der for alvor blev kendt af danskerne efter et besøg i TV-programmet Løvens Hule. Et selfie-kamera, som man kan leje til fester og begivenheder. Det hele foregår gennem deres webshop. Her kan kunden leje og bestille en Myselfie. Herefter sørger Myselfie-teamet for at kameraet bliver sendt den rigtige dag, og der er vedlagt en returlabel, så kunden nemt kan returnere selfie-kameraet i nærmeste pakkeshop.

De to iværksættere kender hinanden fra de unge år som gymnaster i Vejle, og deres veje krydsede igen, da idéen om Myselfie blev skabt på dansegulvet. Thomas var den gang DJ og så et marked for det, der senere blev navngivet Myselfie, blandt de festglade mennesker på dansegulvet. Peter var tidligere professionel danser, men han var ikke svær at få ombord på projektet Myselfie ifølge Thomas.

Hjemme i stuen

Som mange andre iværksættere, så startede det hele hjemme i stuen og garagen. I ægte iværksætterstil sørgede Peter for at pakke og sende myselfies ud fra hans lejlighed i København, mens Thomas gjorde det samme fra Vejle.

Efterspørgslen blev større og større, og der fløj Myselfies ud af københavner-lejligheden og Thomas’ garage.

Særligt behov

De to iværksætter fik hurtigt brug for en løsning, der kunne effektivisere og organisere deres bookinger. Det var nødvendigt med et system, der kunne hjælpe med at sende pakkerne. Problemstillingen for Myselfie var, at bookningerne fandt sted lang tid før, at pakkerne skulle sendes.

Derfor fik de to iværksættere integreret deres webshop med Shipmondo, så deres ordre-informationer automatisk kommer ind i Shipmondo. Samtidigt byggede de et simpelt program, der kunne snakke sammen med Shipmondo, så deres Myselfies bliver afsendt den dag, som de er booket til.

Mange transportører har ikke bygget en portal, hvor man nemt kan lave deres labels. Så Shipmondo er linket, der har sat sig i vores øjenhøjde og set, hvad der er vores behov som iværksættere. Det er linket, der har gjort det nemt for os, fortæller Thomas.

Shipmondo er en vigtig medspiller

Efterspørgsel af Myselfies skød i vejret efter deltagelsen i det populære TV-program Løvens Hule, hvor en række investorer står klar til at investere i iværksættervirksomheder. Myselfie fik alle fem investorer med ombord og kunne gå derfra med én million kroner.

Herefter gik det stærkt og heldigvis havde de to iværksættere to måneder forinden fået deres nye lager. Det var nødvendigt at få en automatiseret arbejdsgang og organisere sig anderledes. De flyttede firmaet hjemme fra stuen og garagen til et kontor og lager i Vejle midtby.

Det var en udfordring at komme i gang med logistikmæssigt, og det er det Shipmondo har hjulpet med og uden dem, så ville vi have en manuel process, der ville have været rigtig bøvlet. Det er medvirkende til, at det kan lykkes for os. Det ville ikke have været muligt at vækste til flere hundrede enheder uden en automatiseret løsning som Shipmondo, fortæller Thomas.

Se her en video, hvor Thomas fortæller mere om deres setup:

Myselfie og Shipmondo i udlandet

Myselfie har allerede indtaget det tyske marked og samlet al logistik i deres eksisterende setup. Det er planen, at listen skal udvides til at omfatte Sverige, Finland og Benelux-landene.

Shipmondo er med, når vi går ud i udlandet. Det har været heldigt, at vi ikke skulle ud og lede efter en ny leverandør, og vi kan fortsætte sådan i takt med, at Shipmondo også har udvidet deres markeder.

Med Shipmondo er det muligt for Myselfie at sende til alle deres ønskede lande og resten af verden. Thomas giver til sidst sine erfaringer videre til andre iværksættere:

Først og fremmest; det er slet ikke så svært, som man skulle tro. Alle kan jo oprette en bruger på Shipmondo, og så kan man faktisk sende, og den fysiske barriere er brudt. Så kom i gang, lyder opfordringen fra Thomas.

Læs mere om Myselfie’s setup

Læs her hvordan Myselfie bruger Shipmondo i hverdagen.

Læs også hvordan Party in a Box bruger Shipmondo.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Skab en problemfri checkout-oplevelse med Shipmondo Fragtmodul
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Skab en problemfri checkout-oplevelse med Shipmondo Fragtmodul

Modulet tilbyder fleksibel fragtopsætning med mulighed for gratis fragt, click and collect, samt nem integration af flere transportører for en bedre kundeoplevelse.

07/01/2025
Nyheder
Ny transportør: Send med Jørvi Transport
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny transportør: Send med Jørvi Transport

Har I jeres egen fragtaftale med Jørvi Transport? Så kan I nu samle jeres fragtbooking med Jørvi i Shipmondo.

06/01/2025
Nyheder
Støt Julemærkefonden med Shipmondo
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Støt Julemærkefonden med Shipmondo

Vi har igen i år indgået et samarbejde med PostNord om julemærker på pakkelabels. Støt julemærkehjemmene gratis gennem Shipmondo.

29/11/2024
Tips