Nyheder marts 2021

Maria Vestergaard

af Maria Vestergaard

Marts er gået, og der har været fart over feltet. Læs her om alle de spændende nyheder, vi har præsenteret i månedens løb.

Har I også kunnet mærke det? Lysere aftener, mere sol og mildere temperaturer. Årets officielt første forårsmåned er gået og sikke en af slagsen. Vi har, som altid, haft meget at se til, og vi har arbejdet hårdt på at udvikle og implementere en masse gode nyheder til jer!

Vi har blandt andet indgået samarbejder med hele to nye transportører, og vi har skabt en ny løsning til jer, der løbende ønsker at få information om jeres forsendelser og ordrer til jeres eget system. Læs meget mere om alt dette herunder.

Send med Interfjord i Shipmondo

Ny transportør: Send med Interfjord

I marts har vi også indgået et samarbejde med den danske transportør, Interfjord, der går under sloganet: “Lokal support - global transport”. Interfjord sender både til lands, til vands og i luften, og de tilbyder både express-levering og standard-levering, der gælder til hele verden. De har derudover også mulighed for både at transportere alt lige fra pakker til gods.

Alt afhængigt af fragtprodukt tilbyder de leveringstider fra 1-3 dage og 2-5 dage, og det er uanset hvor i verden, pakkerne skal hen. Vil I gøre brug af Interfjords mange services gennem Shipmondo, skal I have jeres egen fragtaftale med transportøren. I kan læse meget mere om samarbejdet med Interfjord i vores blogindlæg.

Send med TNT i Shipmondo

Ny transportør: Send med TNT

Endnu en transportør er tilføjet til listen, da vi har indgået et samarbejde med den erfarne transportør TNT, der giver jer mulighed for at bruge jeres egen TNT-fragtaftale på jeres Shipmondo-konto. Med TNT kan I sende ekspresforsendelser med afhentning og levering inden for en tidsramme, der passer jer og med mere end 70 års erfaring, kan TNT sørge for både at levere dokumenter, pakker og paller. I kan også bruge TNT, hvis I ønsker at sende til hele verden fra for eksempel Danmark, Norge eller Sverige.

Med TNT er der næsten ingen begrænsninger, så hvis I vil benytte jer af de mange services, de tilbyder, kan I blot anmode om opsætning af egen fragtaftale med transportøren. Har I endnu ikke jeres egen fragtaftale med dem, kan I kontakte TNT gennem deres hjemmeside og høre nærmere. I kan også læse mere om samarbejdet mellem TNT og Shipmondo.

Webhooks i Shipmondo

Få live-opdateringer af jeres data med webhooks

Marts bød også på udvikling af en ny mulighed. Med webhooks kan I få live-opdateringer af jeres data mellem jeres systemer. Frem for at trække data gennem API-kald kan I nu opsætte webhooks i Shipmondo og automatisk få overført data om jeres forsendelser, ordrer og kladder direkte fra jeres Shipmondo-konto til jeres eget system.

Webhooks kan opsættes til at overføre data, når der sker en handling i Shipmondo. Det kan f.eks. være, når der ændres i ordrestatus, eller når forsendelser oprettes eller annulleres.

Vi har lavet en guide, der viser jer step-by-step, hvordan I opsætter webhooks i Shipmondo.

API eksempel Shipmondo

Case: En skræddersyet løsning med API

Vi har talt med vores kunde, webshoppen Curvii.dk, der sælger plus size-tøj til kvinder. De booker fragt gennem Shipmondos API og har dermed skræddersyet deres helt egne workflows. Curvii har fuld fart på væksten og sender 3-4.000 pakker om måneden. Det vandt de i 2020 en Gazelle-pris for.

Curvii har udviklet deres egne interne systemer, som de har integreret med Shipmondos API. På den måde har de selv kunne designe deres ordresystem, der taler sammen med lageret, lige som de ønsker. Det kan I også gøre.

Læs mere om deres spændende historie og få gode råd til, hvis I, ligesom Curvii, har brug for en unik løsning til jeres ordrehåndtering.

Shipmondo i top 5 til Dansk Erhvervs e-handelspris

Vi er glade for, at vi igen i år er indstillet til en af Dansk Erhvervs digitale e-handelspriser. Denne gang er det prisen for “Bedste e-handelsværktøj”.

Vi er gået videre og er nu én af de fem finalister i kategorien. Det er vi super stolte af og taknemmelige for. Næste skridt er jurydagen, hvor vi skal overbevise en række kompetente e-handelseksperter om, hvorfor vi er det bedste e-handelsværktøj. Kryds fingre!

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.

LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


LoadedShop: Driftsikker fragt giver overskud til vækst i Danmark og Sverige

LoadedShop håndterer tusindvis af pakker om måneden med et driftsikkert fragt-setup, der frigør tiden til fortsat vækst i både Danmark og Sverige.