Hold jeres kunde informeret om ordrens forløb

Tea Krestine Johansen

af Tea Krestine Johansen

Hold jeres kunde informeret om ordrens forløb

Send personlige beskeder til jeres kunder automatisk i jeres ordrehåndtering. Se inspirerende eksempler her.

Får I tit spørgsmål fra jeres kunder som “Har du modtaget min ordre?” eller “Hvornår kan jeg forvente at modtage min pakke”? Så bør I måske overveje at give mere information undervejs i jeres ordrehåndtering. I Shipmondo har I mulighed for at sende personlige beskeder til jeres kunder helt automatisk, når I behandler jeres ordrer, og dermed minimere henvendelser fra kunder til jeres kundeservice.

Lad kunden følge ordrens vej

Med personlige beskeder kan I kommunikere til kunden om ordrens status fra startskud til målstreg. Personlig besked er også kendt som jeres advisering foruden de notifikationer, som jeres transportør måske sender. Jeres personlige advisering på email eller SMS kan give kunden tryghed om ordrebehandlingen, produktion og vigtig viden om leveringen som f.eks. info på track and trace nummer.

Track and trace besked

I bestemmer, hvad der skal stå i jeres beskeder, og hvornår de skal sendes. En personlig besked kan f.eks. sendes, når I går i gang med at behandle ordren for at informere kunden om, at I er gået i gang. I kan også udsende en personlig besked, når I har sendt ordren afsted og pakken er på vej. Det skaber værdi, forbedrer købsoplevelsen og skaber troværdighed til jeres brand, når kunden kan følge med.

Bruger I Shipmondo Ordrehåndtering, kan I løbende holde kunden informeret om ordrens status. Bruger I ikke ordrehåndtering i Shipmondo, så kan I også bruge personlige beskeder, når I booker jeres fragt.

I dette blogindlæg viser vi, hvordan I kan styrke jeres kundes købsoplevelse med automatiske personlige beskeder i jeres ordrehåndtering. Vi vil vise forskellige eksempler på, hvordan I kan tilpasse de personlige besked efter jeres tone og jeres design.

Hold jeres kunde informeret automatisk

Jeres personlige besked sendes automatisk, når I håndterer jeres ordrer. Når I opretter jeres personlig besked vælger I en trigger, der bestemmer, hvilken handling, der skal udløse afsendelse af den. Det er nemt at opsætte personlig besked og triggers på Shipmondo. Her får I den komplette guide til opsætning af personlig besked.


Nyhed: Endnu flere standard sprog

Som noget nyt i Shipmondo kan I sende personlige beskeder til jeres kunder i Tyskland, Sverige og Norge endnu hurtigere. Som standard kan I nu (foruden dansk og engelsk), nemlig tilvælge at sende beskeder på tysk, norsk og svensk til jeres kunder med Tyskland, Norge og Sverige som modtagerland.

Ønsker I at sende personlige beskeder på endnu flere sprog? Så kan I sagtens gøre det! Oversæt jeres beskeder og vælg det specifikke land i jeres opsætning, som I ønsker at sende adviseringen til.

Personlig besked på email og SMS?

Der er to typer personlige beskeder i Shipmondo: Den klassiske email og den smarte SMS-besked. I bestemmer helt selv, hvilken type personlig besked og hvor mange, I ønsker at sende til kunden. Overvej hvad der giver mest mening for jer og jeres forretning. I kan også kombinere både email og SMS. Forneden er en tabel, hvor I kan se fordelene med personlig besked på email og SMS.

Email SMS
Åbningsrate: Høj Lavere
Indhold: Billeder, tekst, links, logo mm. Tekst
Layout: Ubegrænset muligheder med HTML Få muligheder
Beskedlængde: Ubegrænset Bør holdes kort og præcis
Oplevelse hos modtager: Kan vente Opleves vigtig

Sådan kan I tilpasse personlig besked til jeres ordreflow

Her giver vi jer nogle eksempler på, hvornår det kan give mening at sende personlige beskeder afhængig af den type produkter, I tilbyder på jeres webshop og jeres leveringstid.

Sender I f.eks. fødevarer eller en anden slags ekspresforsendelse? Så kunne det måske være relevant at sende en SMS til kunden om, at ordren er sendt afsted og at den er fremme om kort tid. En SMS besked der typisk læses hurtigt af modtager, er specielt godt, hvis kunden har bestilt fødevarer, der skal på køl.

SMS advisering webshop

Sælger I tøj og sko online og lover levering næste dag? Så er I nok lynhurtige til at håndtere og afsende ordrer. Overvej derfor antallet af personlige beskeder, som I vil sende, så kunden ikke får en masse beskeder indenfor få timer. Det kan opfattes som spam.

Omvendt, hvis I først skal producere jeres varer eller tager jeres ordrebehandling tid. Så er det måske relevant for jer at opdatere jeres kunde hele vejen, så de ikke er i tvivl om, at I er godt i gang med at få ordren leveret til dem.

Skal I advisere en kunde om en vare, der skal hentes hos jer, kan I overveje, om I vil sende både en SMS og email-besked, når ordren er klar til afhentning. På den måde er der større sandsynlighed for, at kunden læser beskeden i løbet af dagen og afhenter samme dag. Leveringstiden forkortes, og giver jer samtidig plads til at opbevare andre ordrer i jeres butik. Det kommer vi tilbage til senere i bloggen.

Det kan være en god ide at sende både en SMS og en email, så I er sikre på, at jeres kunde bliver opmærksom på jeres beskeder, hvis I oplever, at mange kunder overser jeres besked. Men det er en balancegang, for I vil heller ikke oversvømme jeres kundes indbakker, hvis I i forvejen sender flere beskeder i ordreprocessen.

Når I igangsætter og pakker ordren

Når en ordre er igangsat, kan det være en god idé at informere kunden om det, så kunden ved, at I er i gang. Det skaber tryghed og giver godt til købsoplevelsen, når kunden endnu engang får bekræftet, at ordren er gået igennem efter ordrebekræftelsen.

Eksempel: Ordrebehandling er igangsat Mail advisering

I kan også vælge først at sende en besked til kunden, når ordren er pakket, hvis I synes, det er vigtigere at informere kunden om dette.

Når ordren er sendt og undervejs

Når I har afsendt ordren, kan I i en personlig besked advisere kunden om, at den er sendt afsted. Det giver kunden ro i maven om, at deres ordre er på vej. Hertil kan I også tilføje trackingnummer og/eller trackinglink. Med track and trace link i jeres personlige email besked kan jeres kunde altid følge pakken, og det giver sikkerhed om, at pakken er godt på vej.

I kan endda tilpasse sproget i beskeden efter kundens modtagerland.

Eksempel: Personlig besked til jeres norske kunde Norsk besked track and trace

I kan også vælge et præcist tidspunkt for, hvornår beskeden skal sendes. Hvis I f.eks. først indleverer eller får afhentet jeres pakker kl. 16.00, så kan I vælge at give kunden besked kl. 17.00. På den måde er beskeden om, ‘at ordren er afsendt’, reel. Hvis I ovenikøbet har tilføjet et trackinglink, så kan kunden typisk gå ind på linket senere på aftenen og se, at pakken er hos transportøren. Hvis I er ærlige, kvitterer kunden med tillid og loyalitet til jeres webshop, når kunden igen har brug for handle online.

Click and collect: Meld klar til afhentning

Tilbyder I jeres kunder, at de kan afhente deres ordre hos jer? Så giv besked når pakken er klar til afhentning. Når ordren er afhentet, kan I sende en opfølgende besked for at skabe større kundeloyalitet.

Når ordren er klar til afhentning

Send automatisk en personlig besked, når ordren er klar til afhentning i jeres butik, på jeres lager eller jeres firmaadresse. I kan evt. skrive, hvad kunden skal medbringe for at få sin pakke, inkludere jeres adresse og jeres åbningstider. I kan også tilføje et præcist tidspunkt for, hvornår beskeden skal afsendes. Pakker I eksempelvis en ordre i butikkens lukketid, og kunden derfor først kan hente den fra kl. 10 den næste dag, når butikken åbner, er det måske en god idé først at sende beskeden kl. 10.

Eksempel: Ordren er klar til afhentning i jeres butik Din pakke er klar til afhentning

Med click and collect, giver I jeres kunde mulighed for at bestille og afhente en ordre hos jer, når det passer kunden frem for at vente på pakkebuddet. Læs mere om jeres muligheder med click and collect.


Når ordren er afhentet

Når kunden har været og hentet pakken hos jer, kan I sende en opfølgende besked, hvor I takker for besøget. En ekstra indsats og tak som en f.eks. en rabatkode til kundes næste køb på jeres webshop, kan føre til større kundeloyalitet og mere salg.

Eksempel: Opfølgende besked når kunden har afhentet ordren Tak for dit besøg

Få feedback fra kunden på Trustpilot

Ønsker I at indsamle feedback om købsoplevelsen gennem Trustpilot? Så kan I også opsætte automatisk udsendelse af invitation gennem de personlige beskeder. Det kan I gøre, uanset om I bruger Shipmondo Ordrehåndtering eller ej. I kan sætte Trustpilot Automatisk Feedback Service (AFS) op på jeres personlige besked i Shipmondo. AFS sender en anmeldelsesinvitation for jer syv dage efter, jeres kunde modtager den besked, I vælger at sætte AFS på. En tilfreds kunde, der taler godt om jer, kan hjælpe jer med at fremme jeres salg. Læs mere om, hvordan I opsætter Trustpilot AFS.

Sådan kommer I i gang med personlig besked

Som bruger på Shipmondo kan I sende personlige email beskeder og SMS beskeder til en lille pris. Se priser på personlig SMS-besked via Shipmondo.

I kan nemt oprette og automatisere tilpassede personlige beskeder til alle de lande, I sender til. Opret en konto på Shipmondo, så I kan starte med at bruge ordrehåndtering, personlig beskedadvisering og andre fede features i dag.

Ønsker I at gøre jeres personlige besked mere personlig, kan I tilpasse den som I vil. Bliv inspireret af disse tre eksempler på den gode personlige besked på email og få netop det visuelle udtryk, I ønsker ved at designe jeres personlige email selv.

Send pakker på under 5 minutter

Gør fragt nemt allerede i dag

Seneste indlæg

Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Incoterms for webshops: Hvem betaler told og fragt?

Sender I uden for EU? Se, om DAP eller DDP passer til jeres webshop, hvem der betaler told og importmoms, og hvordan I vælger incoterm ved booking i Shipmondo.

Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo
Sofie Møller

Sofie Møller


Send billigere pakker til daoSHOP direkte gennem Shipmondo

Fra d. 1. oktober 2026 kan I sende pakker til daoSHOP op til 15 % billigere på Shipmondos fragtaftaler.

Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Shipmondo CLI: Spørg jeres data og træf bedre beslutninger

Stil spørgsmål til jeres forsendelser, ordrer, varer og lager og få hurtigere adgang til den indsigt, jeres data gemmer på, så I kan optimere drift, logistik og e-commerce.