Indlæser...

Betalingsguide til webshops: Alt du skal vide for at vælge betalingsløsning

Tea Krestine Johansen
af Tea Krestine Johansen 20/11/2022

En komplet guide om betalingsløsninger og de overvejelser, som du skal gøre dig, når du vælger betalingsgateway og indløsning til din webshop.

Betalingsguide til webshops: Alt du skal vide for at vælge betalingsløsning

På denne side

Skal du til at vælge betalingsløsning til din nye webshop? Eller dækker din nuværende betalingsløsning ikke dine behov?

Så er du havnet det rigtige sted. Vi giver dig her en komplet guide til valg af betalingsløsning og alle de overvejelser, som du bør gøre dig.

  • Skal du vælge en one-stop løsning?
  • Priser: Hvilke skjulte priser og abonnementer kan du undgå?
  • Skal du tilbyde Dankort?
  • Skal du tilbyde MobilePay?
  • Bedste betalingsløsning til Shopify

Vi starter dog lige med at få de overordnede betalings-begreber på plads.

Hvad er en betalingsløsning?

En betalingsløsning gør det muligt for dig at tage imod online betalinger på din webshop. En betalingsløsning er derfor vigtig, når du skal drive og sælge varer på din webshop. En betalingsløsning består at to dele;

  1. Betalingsgateway
  2. Indløsningsaftale

Du kan som udgangspunkt ikke undvære eller selv lave en betalingsløsning. Derfor skal du i din søgen efter en betalingsløsning vælge en betalingsudbyder. En betalingsudbyder hjælper dig med at tage imod betalinger på din webshop og stiller software til din webshop og evt. indløsningsaftaler til rådighed for dig.

Hvad er en betalingsgateway?

En betalingsgateway er selve betalingsvinduet, hvori din kunde indtaster kortoplysningerne. Det er også din betalingsgateway, der sørger for at opstille dine betalingsmetoder, som f.eks. kortbetaling med Visa, Mastercard og Dankort eller MobilePay og Viabill i dit betalings-checkout.

Eksempel betalingsgateway

Du får adgang til en merchant-konto af din betalingsgatewaysudbyder, hvor du kan administrere alle betalinger, der er foretaget gennem din betalingsgateway.

Når en betaling skal gå igennem på din webshop, så sender betalingsgatewayen de indtastede kortoplysninger videre til indløseren, som verificerer beløbet på kundens bankkonto, inden betalingen endeligt godkendes.

Læs meget om det i vores artikel: Hvad er en betalingsgateway?

Hvad er en indløsningsaftale?

Du indgår en aftale med en indløser for at kunne tage imod betalinger. Det er indløseren, der praktisk sørger for, at transaktionsbeløbet kan flyttes og bliver flyttet fra din kundes bank til din virksomhedskonto, når du hæver beløbet i din ordrehåndtering.

Der er høje krav til indløseren i form af sikkerhed og lovgivning, og derfor skal du som en del af aftalen også overholde en del krav på din webshop for at kunne indgå en indløsningsaftale.

Læs meget om det i vores artikel: Hvad er en indløsningsaftale?

Hvad er en one-stop betalingsløsning? Fordele og ulemper

Du kan selv vælge en betalingsgateway og en indløser efter ønske. Men skal du hurtigt i gang med din webshop, så er det en fordel at vælge en betalingsudbyder, der tilbyder både betalingsgateway og en eller flere indløsningsaftaler. Det kaldes en one-stop betalingsløsning.

Foruden tempoet i opstartsfasen, så er det også en fordel ift. support og rådgivning af opsætning, så du kun skal henvende dig ved ét kontaktpunkt. En one-stop betalingsløsning vil også gøre administrationen ift. fakturaer nemmere, da du typisk kun vil modtage en faktura på månedsbasis.

Du skal sikre dig, at din one-stop betalingsløsning er fleksibel og tillader, at du selv kan forhandle indløsningsaftaler, når du får transaktionsvolumen til det. Kan du ikke tilføje dine egne indløsningsaftaler, så kan det blive en stor ulempe for dig på sigt.

Men det gælder f.eks. ikke Shopify Payments - Shopifys egen betalingsløsning. Shopify tillader ikke, at du kan aktivere dine egne aftaler; du kan kun bruge Shopifys indløsning med Shopify Payments. Det betyder, at du f.eks. ikke kan tage imod Dankort-betalinger på din Shopify-webshop, og du kan heller ikke tage imod betalinger med MobilePay.

Det er der dog en løsning på. Du skal nemlig have fat i en tredjepart-betalingsløsning. Det vender vi tilbage til lidt senere i bloggen.

Hvad koster en betalingsløsning?

Der kan være mange penge at spare, hvis du vælger den rigtige betalingsløsning fra start. Der er mange parametre, som du bør overveje i dit valg af betalingsløsning - én af dem er selvfølgelig pris.

Mange betalingsløsninger tager et månedligt abonnement for betalingsgatewayen og derudover en pris pr. transaktion. Selvom du ikke har nogle transaktioner, så skal du betale en månedlig pris. Derudover tager mange betalingsgateways en svimlende startpris pr. transaktion på 4-5 kr.

Indløsningspriserne kan også variere fra 1,2% til over 2% af transaktionsbeløbet hos nogle betalingsudbydere.

Vilkår online betalingsløsning

Men der er flere priser, som du bør kigge efter i dit valg af betalingsløsning.

Betalingsløsning: Undgå abonnementer og skjulte gebyrer

Du skal også holde andre gebyrer for øje, når du vælger betalingsløsning. Det gælder f.eks. priser for;

  • Pris for 3D secure
  • Branding af checkout
  • Shopify service- /administrationsgebyr

Nogle udbydere tager et fast gebyr for hvert 3D Secure opslag, som er et lovkrav på de fleste kortbetalinger. Der er også betalingsudbydere, der tager op til 19 kr./md for at brande deres checkout og betalingsgateway.

Har du en Shopify webshop? Så bør du også spørge din betalingsudbyder, om Shopifys administrations- / servicegebyr til tredjepart-betalingsgatewayen viderefaktureres til dig som kunde. Gebyret kan også gå under andre navne f.eks. authorisationsgebyr.

Populære betalingsmetoder

Populære betalingsmetoder i Danmark

Når du skal vælge betalingsløsning til din webshop, så er det vigtigt, at du gør dig overvejelser om, hvilke betalingsmetoder, du ønsker. Du skal nemlig tjekke, at din betalingsgateway understøtter disse.

I Danmark er særligt disse populære;

Kortbetalinger:

  • Visa (Visa/Dankort, Visa Debit, Visa Electron)
  • Mastercard (Mastercard Debit, Maestro)
  • Dankort

Øvrige betalingsmetoder;

Du skal overveje, hvad der giver mening i forhold til dine målgrupper og markeder.

I Norge og Sverige er fakturabetaling særligt populært, og derfor er Klarna en vigtig betalingsmetode. Når det gælder mobilbetaling, så har Norge og Sverige lignende udbydere som danske MobilePay. I Norge bruges Vipps og i Sverige bruges Swish. Du kan læse mere om forskellene på markederne i vores guide her.

Tilbyd Dankort på din webshop

Det rene Dankort som betalingsmetode udbydes kun af Nets Danmark. Det kræver derfor en indløsningsaftale med Nets Danmark.

I dag bliver langt størstedelen af kortbetalinger online foretaget med enten Visa, Mastercard eller versioner heraf (Visa/Dankort, Visa Debit, Visa Electron, Mastercard Debit, Maestro). Men ønsker du at kunne tage imod det “rene” Dankort, så skal du kontakte Nets Danmark og få en indløsningsaftale. Og så skal du sikre dig, at du kan få aktiveret din egen indløsningsaftale på din betalingsgateway.

Tilbyd MobilePay på din webshop

MobilePay er en populær betalingsmetode for de danske forbrugere og gør det nemt for kunder at swipe sig gennem et betalingscheckout uden at skulle verificere sig med MitID/NemID eller indtaste kortoplysninger.

MobilePay i checkout

Betalingsløsning til din webshop

Du bør også tjekke om din betalingsløsning understøtter din webshop-platform. Det kræver nemlig, at din ønskede betalingsgateway har en integration eller app til dit webshop-system.

Har du en Shopify-webshop? Så er der flere forhold, som du bør indtænke i valget af betalingsløsning.

Betalingsløsning til Shopify

Der er både fordele og ulemper ved at bruge Shopifys egen betalingsløsning, Shopify Payments.

Shopify Payments gør det nemt for dig at komme i gang med at tage imod betalinger på din Shopify-shop. Men der er nogle begrænsninger; Du kan ikke tilføje dine egne indløsningsaftaler. Det vil sige, at du ikke kan tage imod Dankort-betalinger, da det kræver, at du har din egen indløsningsaftale med Nets Danmark. Shopify Payments understøtter heller ikke MobilePay.

Derfor skal du overveje, om du vil benytte en tredjeparts-betalingsgateway. Det koster dog et tredjeparts-gebyr, der er afhængig af dit Shopify-abonnement. Du skal derfor vurdere, hvad der bedst kan betale sig for dig og din forretning.

Vi har lavet en komplet Shopify-guide, der tager dig igennem dine muligheder og priser.

Opsummering: Overvejelser som du bør gøre dig

Som du kan læse, så er der mange overvejelser i valget af betalingsløsning. Vi opsummerer dem her;

  1. Giver det mening for dig at samle din betalingsløsning i dit eksisterende setup? Der er gode fordele ift. håndtering, support og fakturering.
  2. Tjek priserne. Kan du undgå abonnementer, og hvilke gebyrer ligger bagved? 3D secure gebyr og diverse abonnementer til branding af checkout.
  3. Hvilke betalingsmetoder ønsker du at tilbyde til dine kunder? Hvilke er vigtige for dig at starte med? Og hvilke kan du tilføje senere?
  4. Er der begrænsninger i dit shopsystem? Det gælder f.eks. Shopify. Tjek, at din betalingsgateway understøtter dit webshop-system.

Har du brug for hjælp til at lave en gennemsigtig prisberegning? Så tag fat i vores support-team, der vil rådgive dig.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto

Seneste indlæg

Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Kampen mod Temu og Shein: Bliv konkurrencedygtig på leveringstid

Går Temu og Shein også ind og tager en bid af jeres kundekartotek? Gør fragt og levering til jeres konkurrencefordel.

09/10/2024
Nyheder
Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Ny udviklerportal: Shipmondo.dev ser dagens lys

Vi har netop udgivet Shipmondo.dev for at lette arbejdsprocessen for vores API-kunder.

08/10/2024
Nyheder
Transportørernes julefrister 2024
Magnus Monrad-Alexandersen

Magnus Monrad-Alexandersen


Transportørernes julefrister 2024

Vi giver dig her en oversigt over transportørernes julefrister 2024, så du kan få dine pakker frem til juleaften.

08/10/2024
Tips