På denne side
Send labelless retur med blandt andre Bring, Budbee, dao, DB Schenker, DHL, GLS, Instabox og PostNord via QR- eller talkode.
Retur skal være nemt. Derfor tjekker mange kunder ofte returproceduren ud, før de bestiller noget online. For hvis den ikke er beskrevet eller kræver for meget, kan det afholde kunderne fra at købe i webshoppen.
Og lige præcis af den grund, er det vigtigt at overveje returprocessen, så jeres kunder føler sig trygge i købsprocessen.
Der findes returmuligheder, hvor de fleste kræver, at kunderne selv printer noget. Men har kunden ikke en printer, kan det hurtigt blive besværligt. Derfor kan I komme jeres kunders behov i forkøbet ved at tilbyde labelfri retur.
Nogle transportører, som for eksempel dao og Budbee kan håndtere labelless forsendelser, som ikke kræver en pakkelabel, men derimod en særlig talkode. Den svenske transportør Instabox kan også håndtere papirløse returneringer, idet kunden blot skal skrive fire cifre på returpakken.
Kunderne kan også returnere via en QR-kode med eksempelvis Bring, DHL, GLS og PostNord, hvor pakkelabelen først bliver printet, når QR-koden bliver scannet på indleveringsstedet.
Labelfri retur: Bæredygtige og nemme returforsendelser
I en tid, hvor flere forbrugere forventer både enkelhed og ansvarlige løsninger, er papirløse returprocesser blevet et vigtigt skridt mod en mere bæredygtig logistik. Mange kunder har ikke længere adgang til en printer derhjemme, og behovet for at udskrive returlabels kan derfor skabe unødvendig friktion i returflowet.
Med en labelless returproces slipper jeres kunder for at printe noget som helst. I stedet identificeres returpakken digitalt via en kode, som kan skrives direkte på pakken eller vises digitalt ved indlevering. Det reducerer papir- og plastforbrug markant og understøtter et mere ressourceeffektivt retursetup uden at gå på kompromis med tracking eller driftssikkerhed.
Gennem Shipmondo Returportal kan I tilbyde en papirløs returproces, hvor kunderne bestiller returfragt og modtager de nødvendige oplysninger digitalt. I vælger selv, hvilke returmetoder og transportører, der skal være tilgængelige i jeres returflow. I kan også tilpasse opsætningen, så den matcher både jeres bæredygtighedsmål og jeres kunders forventninger.
Ved at gøre returprocessen labelless gør I det ikke kun nemmere for jeres kunder, I reducerer også materialeforbruget og minimerer behovet for emballage, som ellers ville ende som affald. Det giver en mere strømlinet, moderne og miljøbevidst løsning, der styrker kundeoplevelsen og understøtter et grønnere returflow.
Her er de transportører, der tilbyder labelless retur:
| Transportør | Returløsning | Hvordan fungerer det? |
|---|---|---|
| Bring: | QR-kode | QR-kode scannes i pakkeshop - label printes på stedet. |
| Budbee: | Printfri drop-off | Kunden afleverer pakken i Budbee Box - Budbee sætter label på. |
| dao: | daoE-LABEL (nicifret talkode) | Kunden skriver en ni-cifret talkode på pakken og afleverer den i en pakkeshop. |
| DB Schenker: | QR-kode | QR-kode scannes i pakkeshop - label printes på stedet. |
| DHL Parcel: | QR-kode | QR-kode scannes i pakkeshop - label printes på stedet. |
| GLS: | QR-kode | QR-kode scannes i pakkeshop - label printes på stedet. |
| Instabox: | Locker Return (fire cifre på pakken) | Kunden skriver en firecifret kode på pakken og afleverer den i pakkeboks. |
| PostNord: | QR-kode | QR-kode scannes i pakkeboks eller pakkeshop - label printes på stedet. |
Retur via talkoder
Gør returhåndteringen enklere og mere bæredygtig ved at lade jeres kunder sende returpakker uden print. Med labelless retur kan pakken identificeres med en talkode, som kunden blot skriver direkte på pakken med en vandfast tusch. Talkoden rummer alle de nødvendige oplysninger for transportøren og fungerer som en digital erstatning for den traditionelle pakkelabel.
Ved at tilbyde talkode-baseret retur giver I jeres kunder en papirløs, intuitiv løsning, der reducerer spild og understøtter en mere ressourceeffektiv returhåndtering. Dette skaber en moderne og gnidningsfri returoplevelse uden behov for labels, downloads eller udskrifter.
QR-koder til retur
QR-koder gør returprocessen endnu mere intuitiv ved at fjerne behovet for både printer og fysiske labels. Når kunden opretter en returnering i jeres Shipmondo Returportal, genereres der automatisk en digital QR-kode, som kan vises direkte fra telefonen ved indlevering.
QR-koden fungerer som pakkens digitale identifikation: Når den scannes, hentes alle nødvendige oplysninger automatisk, så returpakker kan håndteres hurtigt og uden risiko for fejl. Det giver en smidig indlevering i pakkeshops og pakkebokse og eliminerer behovet for at skrive eller printe noget hjemmefra.
I praksis betyder det, at kunderne blot møder op, scanner koden og afleverer pakken. Det reducerer materialeforbruget, minimerer manuelle steps og gør returflowet mere effektivt for både jer og jeres kunder.

Nem og effektiv retur med Shipmondo Returportal
En god returproces handler om to ting: effektiv drift for jer og en simpel oplevelse for jeres kunder. Med Shipmondo Returportal kan I samle hele returflowet ét sted og gøre returhåndtering både mere overskuelig og mere kundevenlig.
Kunderne kan nemt registrere en retur, vælge årsag og transportør via en selvbetjeningsløsning, mens I får komplet overblik over returflowet i jeres Shipmondo-konto. Det giver færre manuelle opgaver og hurtigere ekspeditionstid.
En returportal er ikke bare en praktisk funktion. Det er en strategisk del af jeres logistik-setup, der:
- Reducerer administrative opgaver ved returneringer.
- Forbedrer kundeoplevelsen gennem en professionel returproces.
- Giver indsigt i returårsager, som kan bruges til optimering af jeres produkt- og leveringsstrategi.
Kombinér returportalen med Personlig Besked, og hold kunderne opdateret gennem hele returprocessen. I kan automatisk sende tilpassede SMS’er eller e-mails med status på returneringen, for eksempel når pakken er returneret. Det giver jeres kunder tryghed og skaber tillid i den sidste del af kunderejsen.
I kan brande jeres returportal med jeres logo, og I kan bruge jeres eget domæne til både returportalen og som afsender på e-mails sendt via Shipmondo.
Løsningen er fuldt integreret i Shipmondos platform, hvilket betyder, at jeres returhåndtering arbejder sømløst sammen med både fragtbooking, ordrehåndtering og analyseværktøjer.



