På denne side
Det handler om at arbejde smartere, og det kan du ved at filtrere dine ordrer og forsendelser og gemme visninger.
I Shipmondo har vi et smart værktøj, som I bør kende til. Et værktøj, der hjælper jer til at arbejde endnu mere effektivt og giver jer overblik over det, som I har brug for!
Skab personligt overblik med filtrering
For at sikre at I kan arbejde hurtigt og effektivt i jeres dagligdag, har vi tilføjet mulighed for filtrering på visninger, som I finder bl.a. under Ordrer, Bestilte forsendelser og Retur forsendelser på jeres Shipmondo-konto.
Med funktionen Tilpas kan I tilpasse og skræddersy jeres visninger og gemme en filtreret visning som en fane.
Lad os give nogle hurtige eksempler. I kan f.eks. oprette visninger med disse filtre:
- En specifik transportør, f.eks. GLS
- Forsendelser til et specifikt modtagerland, f.eks. Norge
- Forsendelser med en særlig status, f.eks. forsendelser i problemer
- Ordrer med en specifik betalingsmetode, f.eks. MobilePay eller bankoverførsel
- Ordrer med en bestemt betalingsstatus, f.eks. autoriseret
- Ordrer med et bestemt antal varer, f.eks. under to varer
- Ekskludere bestemte ordrer, hvis de f.eks. er forudbestillinger
Det giver jer mulighed for at få et særligt overblik over jeres ordrer og forsendelser, som passer til jeres behov og arbejdsgang på lageret.
I kan til enhver tid tilpasse de eksisterende visninger, hvis noget skulle ændre sig.
Gemmer I f.eks. en visning med modtagerland Norge, så vil nye forsendelser til Norge også blive tilføjet til denne visning. Så har I til hver en tid et fuldstændigt overblik over alle jeres forsendelser til Norge.
Tilpas jeres faner
Når I gemmer en visning, bliver den tilføjet som en fane i oversigten, som giver jer nem adgang til de forskellige visninger.
Vil I ændre i rækkefølgen af jeres faner? Intet problem. Dét kan I nemlig gøre ved helt simpelt at trække og slippe den visning, I ønsker placeret andetsteds.
Har I en visning, I benytter mere end andre? Heller intet problem. Vi har gjort det nemt for jer at vælge jeres foretrukne visning, så den åbner automatisk, når I tilgår siden.
Bare vælg jeres favorit-fane og gør den til Foretrukken, så åbner den, som den første visning, når I tilgår jeres ordrer.
Uendelige kombinationer
Okay, okay. Kombinationerne er måske ikke helt uendelige, men det er i hvert fald tæt på!
I kan nemlig kombinere filtrene og tilføje så mange I ønsker på jeres visninger, så de er tilpasset præcis til jeres flow.
Det kan f.eks. være, at I sender bulk-forsendelser og gerne vil have vist alle PostNord-forsendelser til Norge i én visning.
Det kan også være at I gerne vil optimere plukprocessen ved at håndtere de nemmeste/mindste ordrer først. På den måde kan alle forsendelser med færre end to varer, der passer ind i denne kategori, vises i en separat visning.
Det er kun jer, der bestemmer og kan tilpasse jeres visninger. I kan gå på opdagelse i de nye filtreringsmuligheder på jeres Shipmondo-konto og finde lige de løsninger, der giver bedst mening for jeres setup.
Tilføj flere rækker og kolonner
Når I nu alligevel er i gang med at skabe et endnu bedre overblik over jeres ordrer, så kan I samtidig tilpasse visningerne efter jeres behov.
Gør jeres overblik endnu bedre ved at tilføje ekstra kolonner, så I f.eks kan se betalingsmetoderne, antal varer eller noget helt tredje på jeres ordrer.
Hvis I ønsker at se flere ordrer eller forsendelser pr. side, så er det også muligt - bare tilføj flere rækker pr. side.
I kan læse mere om flere rækker pr. side her.
I kan også vælge at tilføje en ekstra kolonne, som f.eks. viser antal varer.
Derefter kan I sortere på den kolonne og enten vise ordrer med flest antal varer eller omvendt med færrest antal varer først.
Sorter rækkefølgen af kolonner
Uanset hvilken skærmstørrelse I har, er kolonnebredden dynamisk, så tabellerne altid vises så optimalt som muligt. Hvis tabellen er bredere end skærmen, kan I blot scrolle for at se alt indhold.
Standardvisningen inkluderer de mest benyttede kolonner, men du kan frit tilføje flere/andre eller fjerne nogle.
Hvis eksempelvis ‘Modtager’, ‘Betalingsstatus’, ‘Håndteret’ og ‘Via’ er vigtige for jer at kunne se fast i tabellen fremfor ‘By’, ‘Antal varer’, ‘Leveringsmetoder’ eller noget andet, kan I tilpasse oversigten, så det passer præcis til jeres behov.
I kan også sortere rækkefølgen af kolonnerne og gemme den ønskede visning ved at trække og slippe kolonnerne.
Sortér i jeres visninger
Sorteringsfunktionen på jeres Shipmondo-konto giver jer mulighed for at organisere og prioritere jeres ordrer og forsendelser på en effektiv måde.
Sorteringsfunktionen virker ved at holde musen over og/eller trykke på pilen på den tabel, som I ønsker at ændre rækkefølgen på, som I bl.a. finder på tabellerne under Ordrer, Bestilte forsendelser og Retur forsendelser på jeres Shipmondo-konto.
Ved at benytte sorteringsfunktionen kan I nemt se de ældste ordrer og sikre, at de bliver behandlet først på jeres plukliste.
Hvis I f.eks. tilbyder click and collect, hvor kunderne kan afhente deres ordre inden for få timer, kan det være en fordel at behandle de ældste ordrer først og sikre, at ordrene er klar til i tide til, at kunden kommer.
I sådanne tilfælde kan I vælge at sortere jeres ordrer i Ordre nr. eller Bestilt for at få de ældste ordrer øverst på listen.
På den måde kan I sikre, at de ældste ordrer bliver plukket først og er klar til afhentning eller levering i henhold til kundernes forventninger.
Mere om click and collect senere!
Det kan også være, at I har forskellig emballage afhængig af hvor mange varer, der skal pakkes. I så fald, kan I sortere på antal varer.
Eksempler på filtrering i visninger
Gennem filtrering af visninger får I mulighed for at have fuld kontrol over, hvor I ønsker at rette jeres opmærksomhed og håndtere ordrer på en måde, der passer præcis til jer.
Ved at inddele jeres ordrer, så de passer i kategorier, kan I sørge for, at I sikrer en effektiv arbejdsgang og høj produktivitet.
Lad os se på nogle specifikke eksempler på, hvordan filtering i visninger kan være med til at gøre jeres arbejdsgang endnu mere effektiv.
Sender I f.eks. varebreve til udlandet?
Det kan være, at I sælger varer af mindre størrelse som eksempelvis accessories til f.eks. Sverige. I sådanne tilfælde kan det være, at I benytter fragtproduktet PostNord varebrev til at sende disse varer.
PostNord Varebrev forsendelser skal typisk placeres i en vogn eller pose for sig selv for at sikre korrekt håndtering hos PostNord.
For at håndtere disse forsendelser for sig kan I oprette en visning, der kun viser ordrer, der skal sendes med en specifik transportør og leveringsmetode til et bestemt land.
I en visning som denne, kan det være oplagt at bruge følgende filtre:
- Modtagerland: f.eks. Sverige
- Leveringsmetode: PostNord Varebrev
- Ordrestatus: Åben
Ved at anvende disse filtre får I en tilpasning visning, der kun viser ordrer, der opfylder de angivne kriterier.
På den måde kan I fokusere på en specifik kombination af modtagerland og leveringsmetode for at effektivisere pakkeprocessen og undgå forsendelsesfejl.
Har I tunge varer på jeres lager?
Hvis I har et lager, hvor flere medarbejdere har ansvar for at plukke og pakke ordrer, kan vores filtreringsfunktion være til stor hjælp.
F.eks. hvis I sælger varer, der kræver særlige metoder til pluk og pak, som eksempelvis tunge varer.
På jeres lager er der måske medarbejdere, der er specialiserede i at håndtere tunge ordrer ved hjælp af truck eller en større plukvogn. Disse medarbejdere kan tildeles opgaver relateret til tunge ordrer.
Det kan derfor være en stor fordel at filtrere disse ordrer, som skal håndteres af specifikke medarbejdere, så de er under én visning.
I en visning som denne, kan det være en fordel at bruge følgende filtre:
- Tildeling
- Total vægt
- Antal varer
- Håndteringsstatus: er, Ikke håndteret
På den måde kan visningen blive filtreret baseret på jeres specifikke behov. Det kan optimere arbejdsfordelingen og sikre en effektiv håndtering af ordrerne.
Se vores tutorial, hvor Andreas viser jer tips til, hvordan I kan bruge filtrering i forbindelse med tunge og letter ordrer (Engelsk):
Tilbyder I Click and collect?
Det kan være, at I tilbyder jeres kunder, at de kan hente deres ordrer direkte fra jeres webshops butik eller lager.
Så kan I lave en visning, som kun viser ordrer til click and collect, og samler alle ordrer, som ikke skal videre til en transportør.
Det kan være, at de ordrer, som skal afhentes af kunden fremfor sendes med en transportør, håndteres af en bestemt medarbejder, som kun tager sig af disse typer ordrer, så kan I igen tildele visningen en bestemt medarbejder.
I en visning som denne, kan I bruge filtrene:
- Leveringsmetode: Lokal afhentning
- Ordrestatus: Åben
- Tildeling
I Shipmondo, har vi gjort det nemt og overskueligt at håndtere jeres afhentningsordrer.
Vi har gjort det enkelt for jer ved at erstatte den almindelige pakkelabel med en afhentningslabel.
Det fungerer nemlig som en helt normal pakkelabel, den indeholder bare modtageroplysninger og en stregkode til forskel fra en normal pakkelabel.
I kan denne afhentningslabel og klistre den på ydersiden af pakken, ligesom I også gør med ordrer, som skal fragtes,så kan I hurtigt identificere den rette pakke, når kunden ankommer til afhentning.
Se vores tutorial, hvor Andreas viser jer tips til, hvordan I kan bruge filtrering i forbindelse med click and collect ordrer (Engelsk):