Logistik og transport er tæt forbundet, og dækker over processen i at planlægge, organisere og styre materiale- og produktflowet fra råvarer til kunden.
Hvad er logistik?
Logistik foregår både på det strategiske, taktiske samt operative niveau i en virksomhed og handler kort sagt om styring af produktions- samt varestrømme, informationsudveksling og arbejdsgange i en virksomhed, hvor formålet er at opnå en så effektiv produktions- og distributionsproces som muligt.
I bred forstand omfatter logistik håndtering af indkøb, lagerstyring, transportplanlægning, reparation, vedligeholdelse, produktionsplanlægning m.m.
Med Shipmondo Ordrehåndtering kan du samle alle dine logistiskaktiveter på én platform.
På den måde kan du effektivisere dine arbejdsprocesser.
Shipmondo OrdrehåndteringHvad er en værdikæde?
Taler man om logistik og logistikprocessen, kommer man ikke udenom Porters værdikæde.
Værdikæden er et analyseværktøj, der viser virksomhedens tværgående aktiviteter som en kæde, hvor aktiviteterne i samspil med hinanden skaber værdi for kunden.
Porters værdikæde består af ni aktiviteter, der kan opdeles i primære og støtteaktiviteter.
Hvad er de primære aktiviteter?
Aktiviteterne, som primært tilføjer værdi til dine varer, sker gennem værdikæden. Disse aktiviteter har en direkte indflydelse på dine varer.
De primære aktiviteter består af fem forskellige dele:
- Indgående logistik omfatter alle indkøbs- og lagerstyringsaktiviteter som eksempelvis bestilling, intern transport, modtagelse og lagring af råvarer og komponenter.
- Produktion består af designudvikling og de processer, der omdanner råvarer til færdigvarer.
- Udgående logistik omhandler aktiviteter som ordremodtagelse, pakning af varer, den fysiske distribution til kunden, og derudover omfatter den også modtagelse af ordrer.
- Marketing og salg består af en række aktiviteter, hvis formål er at få kunderne til at købe varen herunder planlægning af salg, fastsættelse af priser, annoncering m.m.
- Service vedrører aktiviteter, der sikrer, at kunden får den fulde værdi af varen som eksempelvis installation, reparation og kundevejledning.
Hvad er støtteaktiviteter?
Støtteaktiviteterne berører ikke selve varen, men de er nødvendige som en del af produktionen.
Formålet med disse aktiviteter er at koordinere værdikædens primære aktiviteter.
Støtteaktiviteterne består af fire forskellige dele:
- Virksomhedens infrastruktur omfatter de aktiviteter, der støtter de øvrige som eksempelvis struktur, ledelse, planlægning, økonomistyring, finansiering m.m.
- Menneskelige ressourcer kaldes i dagligtale typisk for HR og omfatter de aktiviteter, der rekrutterer, uddanner og fastholder medarbejdere i virksomheden.
- Teknologi omhandler aktiviteter, der har til formål at (videre)udvikle (nye) varer og omfatter bl.a. produktionsudstyr og produktionsprocesser.
- Indkøb dækker over aktiviteter i forbindelse med råvareindkøb, serviceydelser, bygninger, maskiner m.m.
Hvorfor vælge tredjepartslogistik?
For at blive så effektiv som muligt lægger industri- og handelsvirksomheder i dag stor fokus på deres kernekompetence og outsourcer dermed øvrige aktiviteter.
Det betyder, at opgaver som eksempelvis transport og lagerføring mange gange outsources til eksterne transportører og tredjeparts logistikoperatører, og denne samarbejdsform defineres som tredjepartslogistik, hvorfor samarbejde i dag er et væsentligt element, når det kommer til logistik.
Formålet med tredjepartslogistik er ikke udelukkende et spørgsmål om omkostningsbesparelser, men derimod en kombination af serviceforbedringer og effektivisering af driften.
Shipmondo som ekstern fragtleverandør
For at effektivisere din drift og løfte din fragthåndtering til det næste niveau kan du benytte Shipmondo som din fragtleverandør.
På den måde vil du have adgang til et bestille fragt gennem en bred række af transportører til attraktive priser.
I vores løsning er alle processer blevet gennemtænkt, og derfor får du en brugervenlig og effektiv løsning.
Med et enkelt scan kan du oprette levering, hæve penge, booke fragt og udskrive både følgeseddel og pakkelabel.
Opret en gratis Shipmondo-konto og saml og administrer dine fragtaftaler og forsendelser i ét samlet system.
Hvis du ikke har din egen fragtaftale, kan du nemt og billigt sende pakker til hele verden gennem forskellige transportører på Shipmondo.
Opret gratis kontoVil du vide mere om Shipmondo?
Se med i videoen her, og bliv klogere på, hvad Shipmondo kan tilbyde: