Indlæser...

Ikke-systemkonform

Ikke-systemkonform er et tillæg, som kan undgås, hvis dine pakker er emballeret korrekt. Få eksempler og læs mere om krav og regler fra transportørerne.

Hvad betyder ikke-systemkonform?

Nogle gange er der brug for at pakke og sende varer, der ikke nødvendigvis er firkantet eller på anden vis regulære i deres form og emballage. Sådanne pakker kan ikke sorteres på visse transportørers sorteringsanlæg, og de kan heller ikke stables. Derfor kaldes de ikke-systemkonforme og vil ofte blive behandlet mod et tillæg.

PostNord og GLS har regler for hvornår en pakke er systemkonform kontra ikke-systemkonform:

Ikke-systemkonforme pakker med GLS

GLS har i del år brugt begrebet om pakker, der kræver særlig håndtering på grund af form. For en systemkonform pakke gælder følgende:

  • Pakken skal have 5-6 lige og ubrudte flader.
  • Pakken skal være dækket grundigt af godkendt emballage, dvs. pap, plast, kraftig folie eller flamingo, hele vejen rundt.
  • Pakken skal have en regulær form, så den kan stables.

Hvis din(e) pakke(r) ikke overholder disse, betegnes de som ikke-systemkonforme af GLS og vil dermed blive pålagt et ekstra pristillæg. Eksempler på ikke-systemkonforme pakker er: dunke, beholdere og flasker, ruller og rør, metalkasser, dæk og sække.

Læs mere om GLS’ pakketyper og krav og se også GLS’ guiden i linket.

Ikke-systemkonforme pakker med PostNord

Samme betegnelse bruges af PostNord, når de skal håndtere pakker. Her bliver der også tillagt et gebyr, fordi de ikke kan håndteres sorteringsanlæggene. Eksempler på ikke-systemkonforme pakker hos PostNord (der kan forekomme andre):

PostNord ikke systemkonform oversigt

Læs mere om PostNords pakketyper og krav og deres emballagekrav.

Manuel håndtering: Send ikke-sytemkonforme pakker

Har du pakker, som er ikke-systemkonforme og ikke ønsker tillæg, så kan du sende med transportører, der håndterer pakkerne manuelt fx. Danske Fragtmænd og DHL Express.

Hvordan sender jeg plakater og rør?

Plakater og rør er oftest de varer, der bliver sendt som ikke-systemkonforme, fordi de netop ikke er firkantede, har lige flader eller er regulære i deres form. Oftest sendes plakater i plakatrør, der er runde og aflange og derfor ikke overholder de fleste transportørers pakkekrav.

En transportør, du dog trygt kan benytte, hvis du sender rør, er dao. Transportøren godtager gerne rør som emballage. Du skal dog være opmærksom på de tilladte mål, som du kan læse mere om her.

Læs mere om hvordan du sender plakater.

Sådan sikrer du, at dine pakker er emballeret korrekt

Vil du være helt på den sikre side i forhold til at sende varer i korrekt emballage, og som kan håndteres af alle transportører, så skal du altid sende i æsker eller kasser i det ene eller anden format.

Plakater-emballage

Tager vi eksemplet med plakater, kan du for eksempel overveje plakatæsker frem for plakatrør. Plakatæsker er, som vist på billedet, aflange æsker, som enten er tre- eller firkantede. På den måde sikrer du, at transportøren, uanset hvem, nok skal håndtere din pakke og levere den retmæssigt.

Er du i tvivl, om din pakke er systemkonform?

Hvis du skal sende en pakke og er i tvivl om, hvorvidt den går under betegnelsen ikke-systemkonform i kraft af enten emballage eller form, så kontakt din transportør inden afsendelse. De kan altid give dig svar.

Send med Shipmondo

Send dine pakker med Shipmondo og få adgang til et bredt udvalg af transportører, herunder PostNord, GLS, dao, Bring og Danske Fragtmænd. På den måde kan du finde lige netop den, der passer til dine behov, hvad enten du skal sende uhåndterbare ting, plakater, rør eller lignende. Du kan også koble dine egne fragtaftaler til din konto. Det er helt gratis, og du kan samtidig få råd, vejledning og sparring omkring fragt og levering.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto