Indlæser...

Handelsfaktura

En handelsfaktura er en eksport- og importdokument, der vedlægges forsendelser uden for EU. Se hvordan det skal udfyldes og send pakker ubesværet.

Hvad er en handelsfaktura?

En handelsfaktura er et vigtigt dokument, der anvendes i toldbehandlingen både ved eksport og import uden for EU.

En handelsfaktura hedder også en commercial invoice på engelsk og tjener det væsentlige formål at hjælpe toldmyndighederne i modtagerlandet med at vurdere de gældende afgifter og skatter for forsendelsen.

Handelsfakturaen indeholder omfattende oplysninger om varernes værdi, beskrivelse og oprindelsesland, hvilket giver et overblik over de aftalte vilkår mellem sælger og køber.

En handelsfaktura er normalt udstedt af sælgeren, som oftest er afsenderen, og bruges ved import- eller eksportforsendelser, når det er modtageren, der skal betale for den vare, som bliver sendt.

Herunder er et eksempel på en handelsfaktura for en forsendelse fra Danmark til Norge, som inkluderer information som afsender/sælgeroplysninger, modtageroplysninger, varebeskrivelse, tarifkode, mængde og enhedspris.

Et eksempel på en handelsfaktura udstedt i Shipmondo.

Hvornår skal du bruge en handelsfaktura?

En handelsfaktura skal bruges, når der er tale om salg af varer og en forsendelse sendes uden for EU. Forsendelser uden for EU skal igennem toldmyndighederne i modtagerlandet, og handelsfakturaen udgør grundlaget for tolddeklarationen og dermed de toldafgifter, der opkræves af myndighederne. Det betyder dermed også, at forsendelser sendt inden for Den Europæiske Union ikke kræver en handelsfaktura.

Ved internationale forsendelser, f.eks. fra Danmark til Canada eller USA, skal der derfor også altid vedlægges en handelsfaktura.

Har du styr på toldreglerne, og hvordan du kan effektivisere dit toldarbejde? Læs vores toldguide.

Hvad skal en handelsfaktura indeholde?

En handelsfaktura skal indeholde en række vigtige oplysninger for at lette toldprocessen og sikre en korrekt registrering af forsendelsen.

Disse oplysninger omfatter bl.a.:

  • Afsender- og modtageroplysninger.
  • En detaljeret beskrivelse af varerne, herunder information som den samlede mængde, type, størrelse, vægt og eventuelle specifikationer.
  • CVR/ EORI-nummer.
  • Angivelse af den samlede værdi af de solgte varer.
  • Tarifkode.
  • Eventuelle tillæg, hvis der er yderligere afgifter, omkostninger eller oplysninger, der er relevante for handlen, skal de også medtages.

I Shipmondo kan du nemt udfylde din handelsfaktura uden videre bekymring. Når du booker en forsendelse bliver en handelsfaktura automatisk genereret, og du bliver automatisk bedt om at udfylde de nødvendige informationer elektronisk, så du er sikker på, at din handelsfaktura er fyldestgørende.

Bliv klogere på udfyldning af handelsfaktura i Shipmondo på knappen herunder.

Proformafaktura

Selvom en proformafaktura på mange måder ligner en handelsfaktura, adskiller de to dokumenter sig på væsentlige punkter og har forskellige formål.

En proformafaktura skal vedlægges i de tilfælde, hvor modtageren ikke skal betale for varen modsat handelsfakturaen.

Det kan for eksempel være i tilfælde, hvor der skal sendes en erstatningsvare, en vareprøve, en returvare eller gaver. Varen, der sendes, er altså ikke videresalg.

Hvad betyder CN22 og CN23?

Når du sender varer til et land uden for EU, spiller angivelsen af både indholdet og værdien af varerne en afgørende rolle for en hurtig og smidig toldbehandling. I denne sammenhæng er brugen af CN22- og CN23-etiketter almindelig praksis.

CN22 er en forenklet tolddeklarationsmærkat, der anvendes til forsendelser med lav værdi.

Hvis værdien af indholdet er under 300 SDR (Special Drawing Rights, Den Internationale Valutafonds regningsenhed), hvilket svarer til cirka 2.500 danske kroner, skal forsendelsen mærkes med en CN22-toldetiket.

Hvis værdien derimod er over 300 SDR, skal der i stedet påsættes en CN23-toldetiket. CN23 er en mere detaljeret tolddeklarationsmærkat til forsendelser med højere værdi.

Forskellen mellem en CN22 og en CN23 afhænger primært af indholdets værdi, men der kan også være ekstra toldkrav baseret på destinationslandet og varernes art.

Toldetiketter i Shipmondo

I Shipmondo bliver CN22 og CN23 kun brugt nogle enkelte steder. Eksempelvis hos PostNord fremgår der en CN22 etiket på labelen, hvis man bestiller varebrevsprodukter (Tracked/Untracked Maxibrev/Storbrev) uden for EU, og hvis man har angivet 6 eller færre varer.

Hvis det er mere end 6 varer, vedlægges der en proformafaktura.

et eksempel på en PostNord CN23

Du kan se et eksempel på en PostNord CN22 forsendelse nedenfor.

et eksempel på en PostNord CN22

Hos Deutsche Post inkluderes en CN22 toldetiket som en del af labelen, hvis du sender uden for EU. Nedenfor ses et eksempel herpå.

Et eksempel på en CN22 toldetiket fra Deutsche Post

Send paperless

En række transportører har gjort det muligt at sende toldpapirer paperless - altså papirløst.

Her bliver de nødvendige dokumenter såsom proformafaktura eller handelsfaktura udfyldt og sendt elektektronisk til de rette toldmyndigheder.

UPS er en af de transportører, der tilbyder at sende paperless når man tilmelder sig UPS Paperless Invoice.

I Shipmondo kan du udfylde vareoplysningerne under bookingen og og de automatisk blive sendt afsendt elektronisk, så toldbehandlingen kan påbegyndes tidligere. Du kan også sende paperless med både FedEx, DHL Express og GEODIS, når du sender igennem Shipmondo.

Sender du med Deutsche Post uden for EU, så er CN22 tolddeklarationen en automatisk del af den label, der bookes gennem Shipmondo.

Når du bestiller en forsendelse gennem Shipmondo, vil du blive gjort opmærksom på, hvornår forsendelsen skal indeholde fysiske kopier af faktura og tolddeklaration. Læs mere om hvordan du udfylder toldinformation elektronisk.

Opret en gratis konto og send til hele verden i dag.

Send din første pakke på under 5 minutter

Opret en gratis konto og du er i gang

Opret gratis konto