Import er et begreb, der benyttes om køb af produkter og ydelser fra udlandet. Læs om import fra USA og Kina og få forskellene på import fra EU og udenfor EU.
Hvad er import?
Import betegner varer og tjenester, der er erhvervet i udlandet.
I danske sammenhænge udgør størstedelen af de importerede varer forbrugsvarer, hvilket betyder, at disse varer allerede er færdigproducerede og klar til brug.
Et konkret eksempel er importen af biler, da næsten alle biler i Danmark bliver importeret.
De fleste virksomheder i Danmark importerer primært fra EU-lande, særligt Tyskland er et af de lande, som vi importerer allermest fra.
Begrebet ‘import’ spiller en væsentlig rolle både inden for mikro- og makroøkonomi. I mikroøkonomi refererer ‘import’ til handelsforholdet mellem virksomheder, når varer købes fra udlandet.
Inden for makroøkonomien bruges begrebet også til at beskrive de økonomiske aktiviteter, der involverer indkøb af varer og tjenester fra udlandet til brug i landet.
Import inden for EU
Når der handles inden for EU, er der ikke tale om import eller eksport af varer, men derimod levering af varer.
Dette skyldes, at EU er en toldunion, og derfor er der ikke told på varer, der handles mellem medlemsstaterne.
I stedet er der fokus på moms og eventuelle punktafgifter, der kan gælde for visse varer.
Du kan oprette en forsendelse og booke afhentning hos din leverandør i udlandet fra din Shipmondo-konto.
Importér varer fra EUHar du din egen fragtaftale med DHL Express og/eller GEODIS?
Så kan du benytte din egen fragtaftale til at importere til Danmark fra hele verden gennem din Shipmondo-konto.
Skal du importere fra vores naboland Norge, kan du blandt andet benytte transportører såsom Bring, PostNord og GLS gennem din egen aftale. Få det fulde overblik over lande og dine muligheder her.
Du kan også oprette en gratis Shipmondo-konto og komme i gang med det samme.
Opret gratis kontoPunktafgifter ved import
Punktafgifter er en række særlige afgifter, også kaldet indirekte skatter, der tillægges på blandt andet emballage, chokolade, spiritus og spil.
Der er desuden afgifter på el og olie, som kaldes for miljø- og energiafgift.
Punktafgifterne skal betales, når varen indføres i EU.
Det er enten virksomheden, der fungerer som godkendt oplagshaver, personen, der udsteder sikkerhedsstillelsen, eller personen, der importerer varerne, som skal betale punktafgiften.
Punktafgiften skal betales inden varen overgår til forbrug, derfor er det heller ikke altid producenten, der er ansvarlig for betalingen.
Moms ved import
Du skal indberette din moms, når du køber varer fra udlandet.
Du skal altså beregne 25% moms af købet og bogføre det som salgsmoms. Hvis din virksomhed er momsregistreret, kan momsen gå i 0, da den beregnede moms medtages som købsmoms.
Desuden skal du stille sikkerhed for den told, dine varer kan blive pålagt. Når du skal betale told af dine importerede varer, kan du beregne beløbet ud fra varens toldværdi. Toldværdien omfatter de samlede omkostninger, du har haft for at få varen frem.
Dette inkluderer prisen samt udgifter til fragt og forsikring frem til EU’s ydre grænse. I importangivelsen skal oprindelsen også opgives - altså hvor varen er produceret.
Import uden for EU
For at kunne importere varer fra lande, som ikke er medlemmer af EU, er det nødvendigt, at din virksomhed er registreret som importør hos Erhvervsstyrelsen.
Her får du tildelt et EORI-nummer, som er dit CVR-nummer med “DK” foran.
EORI-nummeret bliver registreret i et fælles EU-register over virksomheder, der importerer og eksporterer til og fra lande uden for EU.
Du kan nemt bruge Shipmondo, når du skal importere dine og udfylde toldinformation elektronisk, så der er styr på dine tolddokumenter, såsom handelsfaktura og proformafaktura.
Du kan desuden automatisere din udfyldning af told i Shipmondo, så du slipper for besværet ved manuel håndtering.
Automatisk udfyldning af tolddokumenterBrexit: Import fra Storbritannien
Når du køber varer fra Storbritannien, er der nogle vigtige skridt at følge. Først skal du registrere dig som importør hos Erhvervsstyrelsen på virk.dk.
Samtidig skal du bestemme, hvordan du vil betale den told, der pålægges varerne. Når du er blevet godkendt som importør, får du automatisk tildelt et EORI-nummer.
Udover det almindelige EORI-nummer, skal du ved handel med Storbritannien også anskaffe dig et GB EORI-nummer, som er påkrævet for at lette toldprocedurerne og identificere dig korrekt over for både britiske og EU-toldmyndigheder.
Efter Storbritanniens Brexit, hvor landet forlod EU, blev der indgået handelsaftale.
Aftalen indebærer, at danske virksomheder kan få nedsat told, når de importerer fra Storbritannien.
På samme måde kan britiske virksomheder opnå toldnedsættelse, når de importerer fra EU. Det er vigtigt at være opmærksom på disse ændringer, når du importerer varer.
Handel med StorbritannienImport fra USA
Da USA ikke er medlem af EU, skal alle varer, der importeres herfra, toldbehandles Der skal altså betales told for varer, der importeres fra USA, uanset om det er som virksomhed eller privatperson.
Som virksomhed skal man være importørregistreret ved import fra USA hos Erhvervsstyrelsen.
Det mest normale, når tolden skal betales, er at tilmelde sig sikkerhedsstillelsesordningen, hvor du først bliver opkrævet toldbehandlingen fra SKAT den 15. i den efterfølgende måned, da SKAT stiller sikkerheden over for EU. Man kan også vælge at stille sikkerheden selv eller betale kontant.
Husk at angive importmoms ved varer importeret fra USA i din momsafregning.
Importér varer fra USAImport fra Kina
Når der importeres varer fra Kina, er det vigtigt at kigge på de samlede produktomkostninger, også kaldet landed cost.
Omkostningerne indeholder prisen for produktet, transportomkostninger, forsikringsomkostninger samt told, moms og eventuelle afgifter.
De handelsbetingelser, der oftest importeres under, er enten “Free on Board” (FOB) eller "Ex-Works" (EXW).
Importér varer fra Kina